skip to Main Content

Sverige: Kriminelle bag slavearbejde

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Kriminelle netværk tjener store penge på handel med udenlandsk arbejdskraft, som arbejder på slavelignende vilkår, viser ny rapport fra den svenske ”Institut for sikkerhed og udvikling.”
– Det er en del af den organiserede internationale kriminalitet. Det er blevet en del af deres virksomhed at handle med mennesker, som udnyttes som arbejdskraft, fordi det er lønsomt og der er et marked i Sverige for det, siger en af rapportens forfattere, Walter Kegö til Svenska Dagbladet.

Mønstret er ifølge rapporten ofte det samme. Et vikarbureau søger arbejdskraft gennem annoncer i aviser og på nettet. Man tilbyder ansættelse og lover mad og bolig. Når de kommer til Sverige lejes arbejderne ud til andre firmaer – ofte gennem flere mellemhandlere. I nogle tilfælde skal der betales penge for at få jobbet. Det er bl.a. set hos de mange bærplukkere, som hvert år kommer til Sverige bl.a. fra Asien.

Det svenske politi er i gang med at undersøge en række af sagerne, hvor bærplukkere har været holdt under slavelignende vilkår. De fik frataget deres pas og returbillet ved ankomsten og var helt afhængige af arbejdsgiveren.
Det svenske skattevæsen regner med, at sort arbejde koster 66 milliarder kr. i manglende skat mm. Koblingen mellem sort arbejde og organiseret kriminalitet er tydelig og trafikken internationaliseres, fremgår det af rapporten.

”Den frie bevægelighed i EU misbruges af kriminelle til at drible uden om myndigheder som Skat. Kriminelle er i dag et skridt foran de nationale myndigheder i EU. Der er brug for bedre kontrol på EU-niveau, så firmaerne ikke kan omgå kontrol ved at have virksomhed i et land, være registreret i et andet og hente arbejdskraft i et tredje land,” hedder det.

Læs hele artiklen hos Fagbevægelse mod Unionen – klik her!
Læs rapporten “Slavarbete i vår tid” – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk