skip to Main Content

Teknokraterne rykker ind i Italien

Mario Monti, der selv er tidligere dobbelt EU-kommissær og rådgiver for Goldman Sachs, har udnævnt en række ministre, hvoraf ingen er demokratisk valgt. Det skriver EUobserver i dag.

Den teknokratiske regering møder opbakning fra størstedelen af det italienske parlament, og Mario Monti selv er helt åben omkring regeringens udemokratiske karakter.

– Fraværet af politiske personer i regeringen vil i højere grad være til gavn end til last for et solidt udgangspunkt for støtte til regeringen i Parlamentet og i de politiske partier, fordi det vil fjerne en af årsagerne til uenighed, udtaler Mario Monti ifølge EUobserver.

I befolkningen får den nyudnævnte regering forbeholden støtte. Således støtter et flertal – ifølge flere meningsmålinger – regeringen, men kun hvis den afstår fra at gennemføre de EU-dikterede nedskæringspolitikker.

Således kan opbakningen til regeringen derfor vise sig at blive kortvarig, idet Mario Montis selverklærede mål er at gennemføre netop disse nedskæringer.

Læs mere om Italiens og Grækenlands nye regeringer her .

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk