skip to Main Content

EU-forskningsmidler for milliarder går til våbenindustrien

A Reaper MQ-9 Remotely Piloted Air System (RPAS) prepares for takeoff in Afghanistan.
Remotley Piloted Air System (RPAS) are growing in importance and the RAF formed 39 Sqn at Creech Air Force Base in Nevada in 2007 to operate RAF MQ-9 PREDATOR B “REAPER” aircraft alongside the USAF squadrons. The UK has purchased a number of Reaper aircraft in support of UK ground forces in Afghanistan under the Reaper Urgent Operational Requirement (REAPER UOR). Reaper provides real-time video imagery to ground commanders, and has the capability to attack ground targets if required.
The RAF and UK MoD has also taken the first step towards the next generation of Unmanned Combat Air Systems (UCAS). 
Project TARANIS, a joint MoD/BAESYSTEMS (plus other key UK industrial partners) venture, was unveiled in 2010 and a demonstrator is due to fly in 2011 in Woomera, Australia and it will be used to evaluate how RPAS/UCAS will contribute to the RAF’s future mix of aircraft.

EU-Kommissionen har på ti år brugt omtrent 15 milliarder kroner på forskning i sikkerhedsteknologi. Trods yderst beskedne resultater har firmaerne bag programmerne modtaget i hundredvis af millioner kroner i støtte takket være lobbyvirksomhed.

EU-Kommissionen har brugt ca. 15 milliarder kroner på forskning i sikkerhedsteknologi, og det er lykkedes for firmaerne bag forskningsprogrammerne at lobbye sig til flere hundrede millioner kroner. Det viser research lavet af Security for Sale og den hollandske avis De Correspondent. Siden 1990erne er udgifterne i våbenindustrien blevet forrykket, så flere og flere penge går fra direkte våbenproduktion til udvikling af teknologi inden for civil sikkerhed.

Det gælder alt fra overvågningsudstyr til sensorer, der kan spore bomber.

Økonomiske interesser

EUs sikkerhedsindustri har 180.000 ansatte og en årlig omsætning på ca. 220 milliarder kroner, mens omsætningen i USA’s sikkerhedsindustri anslås til 740 milliarder kroner årligt.

Kommissionen ønsker dog, at den europæiske sikkerhedsindustri vokser mere. Derfor vil man skabe et kæmpemæssigt offentligt-privat partnerskab, der har lignende konstruktioner i USA som forbillede.

Partnerskabet skal bestå private og delvist private forskningsinstitutioner, universiteter, politimyndigheder og redningstjenester.

Ifølge Security for Sale har en lang række af de EU-finansierede forskningsprojekter ikke bevæget sig ud over fantasiniveauet, fordi man ikke har konsulteret slutbrugere som politi, brandvæsen og redningstjenester i udviklingsfasen.

Derfor har man skabt teknologier, der ikke er anvendelige i dagligdagen, og EU-borgernes skattepenge er i højere grad gået til at forgylde private selskaber end til at forbedre den offentlige sikkerhed.

Tvivlsom baggrund for støtte

EU har finansieret mindst 458 sikkerhedsprojekter, som alle kan tilbageføres til en række 10 år gamle anbefalinger fra våbenindustrien og enkelte få højtstående EU-embedsmænd.

Baggrunden for støtten skal søges i en rapport fra 2003, som blev udarbejdet af den såkaldte Group of Personalities, der var et rådgivende organ for EU-Kommissionen.

Gruppens ledelse bestod af en række ledere fra flere forsvars- og teknologivirksom- heder. Hverken civilsamfundet eller forskere deltog.

Group of Personalities anbefalede, at EU skulle anvende midler på forskningsprogrammer, der både skulle kunne anvendes i krigssituationer og til civile formål.

Siden 2004 har EU afsat i alt 22 milliarder kroner til sikkerhedsforskning, hvoraf 15 milliarder kroner allerede er blevet uddelt. Ud af de 12 private deltagere i Group of Personalities har i alt 11 modtaget støtte fra EU. Støtten er altså et udslag af stærk lobbyvirksomhed.

”Hele denne proces viser med al tydelighed, hvor meget EU-systemet er styret af magtfulde lobbyer, der kun har deres egne økonomiske interesser for øje. Det vidner også om en komplet mangel på respekt for skatteydernes penge, at EU har brugt milliarder på mere eller mindre nyttesløse sikkerhedsteknologier, som ikke øger sikkerheden.

Pengene kunne være anvendt langt bedre, hvis man brugte dem på at forbedre sociale forhold, uddannelsesmuligheder og jobtilbud for udsatte unge, som kunne være i fare for at blive radikaliserede. Dette ville være en langt mere human og effektiv måde at øge borgernes sikkerhed og generelle velfærd på,” siger Rina Ronja Kari.

Kommissionen har intet lært

Group of Personalities lancerede i 2015 en plan for et militært forskningsprogram, hvor man igen opfordrede EU til at støtte forsvarsindustrien. Sidst i 2016 bevilgede Kommissionen 3,6 milliarder kroner mere til forskning i innovativ militærteknologi. Men igen undlod man at inddrage slutbrugerne i processen, selvom dette tidligere førte til kostbare opfindelser, ingen kunne bruge.

”Noget tyder på, at EU-Kommissionen intet har lært. Men måske er formålet med denne støtte slet ikke at skabe brugbare opfindelser, der kan øge borgernes sikkerhed. Måske er formålet blot at fylde militærindustriens lommer med skatteydernes penge,” siger Rina Ronja Kari.

Kilder: Denne artikel bygger på research lavet af Security for Sale, et samarbejde mellem flere europæiske journalister og medier, startet af den hollandske avis De Correpsondent med støtte af Journalismfund.eu for at undersøge den europæiske sikkerheds- og overvågningsindustri. I Danmark deltog Dagbladet Information.Læs mere på www.securityforsale.eu 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk