skip to Main Content

Traktat-sag ankes til Højesteret

Østre Landsret har i dag afvist den sag, som Ole Krarup, Niels Hausgaard, Helge Rørtoft-Madsen og 35 andre borgere har anlagt mod regeringen for grundlovsbrud ved ratificeringen af Lissabon-traktaten. Sagsøgerne mener, at traktaten er i strid med den danske grundlov og burde have været til folkeafstemning. Regeringens forsvarer, kammeradvokaten, mener, at sagsøgerne ikke har nogen interesse i sagen og at den derfor bør afvises. Dommerne i landsretten gav kammeradvokaten medhold. Nu anker sagsøgerne sagen til Højesteret.
Da en række borgere i 1993 anklagede den daværende regering for grundlovsbrud i forbindelse med Maastricht-traktaten, afviste landsretten også borgernes interesse i sagen i 1994. Sagen blev anket til Højesteret, som i 1996 erkendte borgernes interesse i sagen. Men landsretten mente i dag, at det ikke gælder for Lissabon-traktaten.

– Det kom ikke som nogen overraskelse, at landsretten heller ikke denne gang mente, at borgere har retlige interesser i traktatens konsekvenser. Hvis ganske almindelige borgere ikke har nogen retlig interesse i spørgsmålet, om EU skal udvide sine beføjelser, hvem har så? Vi ser frem til at sagen bliver afprøvet ved Højesteret, og tror på at Højesteret som minimum lægger vægt på borgernes principielle interesse i traktatens indflydelse og virkemåde, udtaler Ditte Staun, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
– Regeringen mener, at denne traktat har utrolig stor betydning for os. Hvordan kan deres egen advokat så påstå, at vi borgere ikke har nogen retlig interesse i denne sammenhæng?

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 25 60 62 33 / ditte@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Læs sagsøgernes stævning og andre relevante dokumenter – klik her!

Læs Østre Landsrets begrundelse for afvisningen – klik her!

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk