fbpx Skip to content

Trods EU og forbyd kræftfremkaldende ris

Søndagsavisen afslørede i weekenden, at danske supermarkeder sælger ris med kræftfremkaldende aflatoxiner, som stammer fra svampegift. EU tillader salget af de kræftfremkaldende ris, da indholdet af aflatoxiner er under EUs grænseværdi. Men ”aflatoksiner er kræftfremkaldende, så der er ikke noget nedre niveau for, hvornår det ikke er skadeligt”, som sagsbehandler i Fødevarestyrelsen Dorthe Licht Cederberg fastslår i avisen.

– Det overrasker os desværre ikke, at EU med åbne øjne tillader salg af kræftfremkaldende ris. Unionen prioriterer i reglen ikke folkesundheden højest. Men det må Folketinget og Regeringen gøre nu og straks indføre nultolerance overfor kræftfremkaldende stoffer i fødevarer. Det væsentlige for ofrene er ikke om aflatoxin-indholdet var over eller under EUs grænseværdi. Det væsentlige er, at det er der. Og det må stoppes og forbydes ”“ hellere i dag end i morgen, lyder den klare opfordring til fødevareminister Eva Kjer Hansen og Folketingets fødevareudvalg fra Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 25 60 62 33 / e-mail: ditte@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K

Læs Søndagsavisens artikel – klik her!
Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top