fbpx Skip to content

Tyrkiske protester inspirer til kamp for demokrati

I mere end to uger har brede og folkelige demonstrationer til forsvar for ytrings- og forsamlingsfrihed domineret hverdagen i Tyrkiet. Flere fagforbund har været i strejke imod regeringens eskalerende brug af politivold, tåregas, vandkanoner og masseanholdelser. Flere er blevet dræbt og mange tusinde er blevet såret, herunder en del lemlæstet for resten af livet.
Derfor gennemføres en solidaritetsmanifestation i Danmark på søndag den 23. juni kl. 12.00-13.00. Det foregår på Vesterbro Torv i København og blandt organisationerne, der bakker op, er Folkebevægelsen mod EU.

– Demokrati og menneskerettigheder er én af kerneværdierne for Folkebevægelsen mod EU. Derfor støtter vi altid, når befolkninger går på gaden for at forsvare de demokratiske rettigheder. Samtidig tager vi på det skarpeste afstand fra den brutale reaktion fra det tyrkiske regime, forklarer Folkebevægelsens EU-parlamentsmedlem Søren Søndergaard, der er blandt talerne på søndag.

– Det arabiske forår, der begyndte i Tunesien for over to år siden, har for alvor nået Europas dørtrin. Protesterne i Tyrkiet inspirerer til kamp for demokrati. Derfor bør alle også vende sig imod den brutale undertrykkelse af fredelige og legitime masseaktioner, som vi har oplevet.

– Desværre kan EU ikke sige sig fri for et medansvar i den sag. Alt for længe har EU lederne lukket øjnene for de alvorlige problemer med menneskerettighederne i Tyrkiet. Tværtimod har man fortsat optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og skamrost regimet samtidig med at journalister er blevet kastet i fængsel, kurdere er blevet tåregasset og enhver kritisk opposition er blevet udgrænset. På den baggrund kan man måske ikke fortænke Erdogan i at tro, at han også kunne slippe volden løs mod de demonstrerende uden konsekvenser, siger Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU

Demonstrationen søndag på Vesterbro arrangeres i samarbejde med bl.a. Kurdisk Forum, Alevi Forbundet i Danmark, Enhedslisten, FEY-KURD, SUF og Nazim Hikmet Kulturforening.


Læs mere om demonstrationen på Facebook – klik her!

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Adresse

Lyngbyvej 42
2100 København Ø

(+45) 3536 3740
fb@folkebevaegelsen.dk

CVR: 40204415

Åbnings- og telefontider

Tirsdag, onsdag og torsdag:
10:00 - 12:00 og 13:00 - 15:00

Mandag og fredag:
Telefonen er lukket og besøg på sekretariatet er efter aftale.

Tilmelding til digitalt nyhedsbrev

Back To Top