fbpx Skip to content

Tyskland stemte for græsk kriselån

I går stemte et stort flertal af tysklands parlamentsmedlemmer for gennemførelsen af den anden græske hjælpepakke.
Det skete blot få dage efter, en meningsmåling har vist, at hele 62 procent af Tysklands befolkning er imod lånet. Befolkningen har simpelthen mistet tiltroen til, at den græske økonomi kan reddes.

Selv Merkel, som er stærk fortaler for hjælpepakken, vil ikke garantere, at lånet kan redde Grækenland fra at gå statsbankerot.
“Vejen frem for Grækenland er lang, og den er sandelig ikke uden risici. Det gælder også for succesen af det nye program. Ingen kan give en 100 procent garanti for succes” udtalte Merkel.

Samme dag som det tyske parlament besluttede at tilslutte sig den græske hjælpepakke, har Standard & Poor’s valgt at nedjustere Grækenlands kreditvurdering, til at landet nu er i begrænset betalingsstandsning.
I hvilket omfang og hvorvidt hjælpepakken helt konkret vil hjælpe, er der derfor fortsat tvivl om.

Back To Top