Udsigt til mere demokratisk EU-handelspolitik

Et nyt udspil fra EU-Domstolens generaladvokat åbner op for, at EU kan være på vej til at give sin handelspolitik en øget demokratisk legitimitet.

EU court of justice grand courtoom by Cédric Puisney

EU-Domstolen mangler endnu at stadfæste generaladvokat Eleanor Sharpstons udspil om EU’s handelspolitik. Foto: Cédric Puisney / Wikimedia Commons.

EU-Domstolens generaladvokat Eleanor Sharpston har for nylig præsenteret sit forslag til en løsning på en længerevarende strid om EU’s handelspolitik. Udspillet skal stadfæstes af EU-Domstolen, inden den er bindende. Det skriver Altinget.

Udspillet omhandler en handelsaftale mellem EU og Singapore, som allerede er færdigforhandlet.

Generaladvokat Eleanor Sharpstons forslag vil indebære, at alle EU-medlemslandene skal godkende aftalen, før den kan træde i kraft.

Ifølge Sharpston skal op mod 38 nationale og regionale parlamenter således godkende de dele af handelsaftalen, der omfatter temaer som søtransport, grundlæggende arbejds- og miljøstandarder, samt en række investeringer.

Dermed har hun fuldstændig afvist EU-Kommissionens påstand om, at det alene er EU’s institutioner, som har beslutningskompetence vedrørende alle dele af Singapore-aftalen.

Hvis forslaget fra EU-Domstolens generaladvokat stadfæstes, vil det åbne op for en styrkelse af den demokratiske legitimitet i EU’s handelspolitik, herunder CETA-handelsaftalen mellem EU og Canada.

Kari: Meget positivt

EU-Parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, er stærk kritisk over for handelsaftaler som CETA.

På den baggrund ser hun generaladvokatens afgørelse som ”meget, meget positivt.” Rina Ronja Kari ser det som meget positivt, at de nationale parlamenter vil få øget indflydelse, fordi det indebærer en styrkelse af de demokratiske processer.

”Jeg har hele tiden haft den holdning, at CETA og også de andre handelsaftaler skal godkendes i medlemslandene. Det handler grundlæggende om at sikre, at borgerne bliver hørt, og det gør de bedst, hvis nationale parlamenter har en bindende indflydelse,” udtaler Rina Ronja Kari til Altinget.

Vetoret i EU-Parlamentet

Samtidig påpeger Rina Ronja Kari, at at der er en risiko for, at EU-Kommissionen fremover vil prioritere miljø- og arbejdstagerettigheder lavere.

”Derfor ville jeg også ønske, at man sagde, at medlemslandene skal godkende alle dele af en aftale, inden den kan træde i kraft, hvis den et eller andet sted indeholder elementer med delt kompetence. Så man ikke risikerer at få den her rodede opdeling af tingene,” siger hun.

Kari fremhæver endvidere, at Europa-Parlamentet også fremover vil have vetoret på handelsaftaler, som kan laves uden om de nationale parlamenter.

I den forbindelse mener hun heller ikke, at EU-parlamentarikerne vil acceptere, hvis EU-Kommissionen piller miljø og arbejdstagerrettigheder ud for at undgå en slåskamp med medlemsstaternes parlamenter.

 

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk