skip to Main Content

UK: 111 stemte for EU-afstemning

Et flertal i det britiske parlament afviste i går et forslag om, at sende Storbritanniens EU-medlemskab til folkeafstemning 2013. 483 af de 650 parlamentsmedlemmer stemte imod forslaget.

Forslaget var stillet af 79 parlamentsmedlemmer især fra det konservative regeringsparti. Men den konservative premierminister David Cameron, som har dannet regering med det EU-begejstrede liberaldemokratiske parti, kæmpede hårdnakket for at få sine partimedlemmer til at afvise det. Alligevel var 79 af de 111 parlamentsmedlemmer, der stemte for en EU-afstemning, konservative. Det er mere end hver fjerde af partiets 306 parlamentsmedlemmer. Af de øvrige afstemningstilhængere var 19 fra Labour.

– Resultatet af afstemningen viser en voksende EU-modstand i konservative rækker, som vi også oplever i Danmark, hvor mere end hver fjerde konservative folketingskandidat ved valget gik imod euroen, udtaler Hans Henrik Larsen, som er medlem af Det Konservative Folkeparti og EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU.

– Når meningsmålinger viser klart flertal mod EU i Storbritannien og klart flertal mod euroen i Danmark, vil det også være gavnligt for de konservative at løsne lænken til Bruxelles og genfinde de gode konservative ”“ og demokratiske – værdier, som er vejen frem, tilføjer Hans Henrik Larsen, som er kandidat ved valget af landsledelse på Folkebevægelsens landsmøde i weekenden.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk