fbpx Skip to content

Afgørelse i sagen om Mumia Abu-Jamal

I morgen tirsdag d. 9. november bliver en altafgørende dag for den afroamerikanske journalist Mumia Abu-Jamal, der har siddet på dødsgangen i USA i snart 30 år. Her vil et panel bestående af tre dommere på et retsmøde nemlig afgøre, hvorvidt en ny jury på ny skal tage stilling til sagen eller om dødsdommen over den nu 56-årige Mumia Abu-Jamal skal fastholdes.

Amnesty International har efter mange års overvågning af sagen og en udtømmende gennemgang af retsmaterialet konkluderet, at retssagen ikke har levet op til internationale minimumstandarder for en retfærdig rettergang. Menneskerettighedsorganisationen har derfor krævet en ny og fair retssag.

Søren Søndergaard medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen har taget sagen op i EU-parlamentet og fået opbakning blandt parlamentets medlemmer til en resolution, der fordømmer anvendelsen af dødsstraf og som kræver øget fokus på sagen om Mumia Abu-Jamal.

Læs mere om sagen om Mumia Abu-Jamal på Mumialegal.org – klik her

Back To Top