Mens EU-domstolens afgørelse i den af Danmark anlagte sag om annullering af mindstelønsdirektivet stadig afventer, lægges der nu op til en mindre forhøjelse af den lovfastsatte mindsteløn i Tyskland.
En mindstelønskommission med repræsentanter for fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne er efter lange forhandlinger nået frem til, at mindstelønnen skal hæves til knap 15 euro i timen i 2027.
De tyske politikere i Forbundsdagen besluttede i 2015 at indføre en lovfastsat mindsteløn, der blev fastsat til 8,50 euro i timen og gradvist er steget til nu 12,41 euro. Fagbevægelsen har længe ønsket, at mindstelønnen skulle hæves, da den ikke har fulgt med den generelle løn- og prisstigning. Ønsket har derfor været at få mindstelønnen hævet til 15 euro fra næste år, hvilket vil svare til 60% af medianlønnen og matcher EU-Kommissionens ønsker til højden af en mindsteløn, som det også fremgår af mindstelønsdirektivet.
Arbejdsgiverne har stærkt modsat sig en så stor stigning. Efter det, der af den tyske faglige landsorganisation DGB´s formand blev kaldt hårde forhandlinger i mindstelønskommissionen, endte det med en løsning, hvor en forhøjelse sker i to faser. I 2026 hæves mindstelønnen til 13,90 euro og i 2027 til 14,60 euro. Det er noget mindre end det, som fagbevægelsen havde krævet, og de to regeringspartier SPD og CDU også havde lovet.
Under fattigdomsgrænsen
En så lav mindsteløn medvirker til, at flere millioner tyskere befinde sig under, hvad der opfattes som fattigdomsgrænsen. I 2023 var det 14,4% af befolkningen og i 2024 15,5% svarende til lidt over 13 millioner borgere. Af arbejdstagere over 18 år befandt 8,6% sig i 2021 i en husstand, der samlet faldt under fattigdomsgrænsen ifølge de tyske statistiske myndigheder. Mange af disse er deltids- og korttidsansatte, men også 4,4% med fast fuldtidsjob tjener så lidt, at de ligger under fattigdomsgrænsen. Særligt hårdt ramt er enlige i job. Ifølge en opgørelse statistikmyndigheden fra 2021gjaldt det 15% enlige.
Knap hver femte lønmodtager får kun den lovfastsatte mindsteløn – flere kvinder end mænd og især inden for brancher som landbrug, skovbrug og fiskeri. Særlig højt er antallet af ansatte på mindstelønnen i restaurationsbranchen med mange løstansatte. Til den tyske tv-station ZDF udtrykte en restauratør forståelse for, at det er svært at leve for så lav en løn, men fandt det helt urimeligt, hvis deltidsansatte studentermedhjælpere skulle have en timeløn på op til 15 euro. Det ville efter hans opfattelse gå ud over konkurrenceevnen, som netop i øjeblikket er i fokus i EU.
Loft i stedet for bund
I en del brancher er den lovfastsatte mindsteløn blevet loft i stedet for bund, så mange selv med et fuldtidsjob har svært ved at få økonomien til at løbe rundt. En del er derfor nødt til at have flere job og kan også have svært ved at få fuldtidsansættelse. En del arbejder derfor i såkaldte minijob, hvor de kan tjene op til en bestemt grænse uden af betale skat. Den grænse er med den nuværende mindsteløn sat til 520 euro om måneden svarende til 41,9 arbejdstimer. En forhøjelse af mindstelønnen vil derfor kræve en justering af grænsen, hvis de berørte ikke skal gå ned i tid og dermed ikke få gavn af en forhøjet mindsteløn.
Den lave mindsteløn og minijob betyder mistede skatteindtægter og øgede offentlige udgifter, fordi en del borgere på mindsteløn eller i minijob skal have suppleret lønnen med forskellige tilskud og ydelser fra det offentlige. Den lave løn medfører ikke blot, at Arm trotz Arbeit – fattig trods arbejde – har skabt øget fattigdom i Tyskland, men påvirker også samfundsøkonomien.
Selv om flertallet af tyske lønmodtagere i kraft af kollektive aftaler har væsentligt højere lønninger, er det ikke et værn imod, at millioner af tyskere har en løn så lav, at de ikke kan leve af den. Netop frygten for at ende i en lignende situation har været en væsentlig begrundelse for dansk fagbevægelses modstand imod at indføre en lovfastsat mindsteløn.