Skip to content

Derfor skal forbeholdet forsvares

Af Susanna Dyre-Greensite, Formand for Folkebevægelsen mod EU
06/03/2022

Dansk forsvarspolitik skal bestemmes af danske folkevalgte og varetages i samarbejde med vores allierede. Det bliver det i dag med vores EU-forbehold.

I dag kan vi deltage aktivt i samarbejde med europæiske og andre allierede i NATO, JEF, EI2, Nordefco og i FN-missioner, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Igennem disse samarbejder foretager vi bl.a. fælles missioner og fælles indkøb.

EU’s militære projekt har selv bidraget til usikkerhed i verden ved at støtte en våbenindustri, der sælger våben til regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne heriblandt diktaturstater. Danmark skal ikke bidrage til mere usikkerhed i verden.

At bruge situationen krigen i Ukraine som en undskyldning for at afskaffe forsvarsforbeholdet er i bedste fald naivt og i værste fald kynisk. Naivt, fordi EU-forbehold har forsvindende lidt at gøre med krigen i Ukraine. Kynisk, fordi man misbruger en tragisk krig for at opnå politiske mål som man ikke kan opnå på anden vis.

I Folkebevægelsen mod EU ser vi frem til de kommende måneders vigtige debatter og vil gøre vores for, at indholdet af dem bliver oplysende, saglig og faktuel.

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.