fbpx Skip to content

Dødtrætte piloter skal arbejde længere

Ny undersøgelse foretaget af den britiske sociolog og ph.d. Simon Bennett fra Leichester Universitet viser, at 74,4 pct. af de europæiske piloter er mødt på arbejde, selvom reglerne siger de skal blive hjemme, fordi de er for trætte. 86,1 pct.har påbegyndt en flyvning, selvom de vidste, de var for trætte. Hver tredie har oplevet 23-27 timers uafbrudt vågen tilstand, mens hver femte har oplevet at være vågen 28 timer uafbrudt eller mere.

Blandt kommentarerne fra de 433 piloter, som deltog i undersøgelsen, er én der var “lettet over, at vi slap levende fra flyvningen”, fremgår det af dagbladet Politiken. Men så heldigt går det ikke altid. For eksempel omkom tre personer i en ulykke i Sydgrønland, fordi piloterne var trætte.

De europæiske piloter og flypersonale har i en årrække kæmpet for, at EU skulle stramme op på reglerne i en kampagne kaldet “Dead Tired”. Ikke desto mindre har EUs luftfartsmyndighed Easa et forslag til høring som vil åbne op for, at piloterne kan arbejde 16 timer i træk mod 15 timer, som gælder i dag.

Læs mere hos…
Politiken – klik her!
kampagnen Dead Tired – klik her!

Back To Top