Energi, en fed forretning

Politikerne strør om sig med ord som vedvarende, grøn og bæredygtig energi. De har sat energien ”fri”, så vi kan bruge vores kostbare fritid på at afvise eller falde i fælden gennem en ivrig telefonsælger. Sikken en frihed. Andre steder udbygger man fjernvarme for at undgå russisk gas, til store ekstra udgifter for de tvungne beboere, i stedet for at udbygge, hvad der er bedst.

Energi for gulddrenge

Det hele startede med, at EU pålagde medlemslandene at privatisere offentligt ejede selskaber. Nu skulle der kunne tjenes profit på nødvendig energi. Privatisering af noget så basalt som lys og varme i et til tider koldt og mørkt land som Danmark blev fjernelse af, hvad vi vil kalde en menneskeret. Vi husker, hvordan folk flyttede på camping, fordi de ikke havde råd til at betale deres elregninger samtidig med, at lumske firmaer tjente milliarder.

EU giver fuld kraft på profit

Nu fungerer det sådan, at de mange firmaer spekulerer i el- og gasbørser i det nordiske og danske marked. Begge børser fungerer som platforme, der handler med elektricitet og gas ved at matche udbud og efterspørgsel på de respektive markeder, altså ikke efter behov.

Da eksempelvis Norge er uden for EU og et land, Danmark køber meget fra, betaler de en form for ”bompenge”, som EU-firmaer tjener på ved videresalg. Helt gak. Danske firmaer tjente i 2023 klart mest på ordningen med indtægter på rundt regnet én milliard kroner. Noget de norske forbrugere må bøde for. Samtidig mærker vi forbrugere svingende og til tider stigende priser.

Danmarks energiprojekter falder på stribe i en grad, så regeringen efterhånden har et forklaringsproblem. Den såkaldte grønne energi er markedsbaseret. Intet handler om miljøet. Nu vil EU tillade direkte statsstøtte til industriens energibehov, så de kan ”klare sig”, og forbrugerne skal betale og komme til at stå over for højere energiomkostninger. Alt dette er i konkurrencens navn, ikke miljøet eller befolkningens.