Skip to content

Energi, en fed forretning

energi-en-fed-forretning
Den såkaldte grønne energi er markedsbaseret.
Pixabay

Grøn, sort, gul og blå, energi har mange farver og betegnelser. Men vigtigst af alt, den er blevet en god forretning.

Af Rikke G.F. Carlsson
Medlem af Folkebevægelsen mod EU
19/05/2025

Politikerne strør om sig med ord som vedvarende, grøn og bæredygtig energi. De har sat energien ”fri”, så vi kan bruge vores kostbare fritid på at afvise eller falde i fælden gennem en ivrig telefonsælger. Sikken en frihed. Andre steder udbygger man fjernvarme for at undgå russisk gas, til store ekstra udgifter for de tvungne beboere, i stedet for at udbygge, hvad der er bedst.

Energi for gulddrenge

Det hele startede med, at EU pålagde medlemslandene at privatisere offentligt ejede selskaber. Nu skulle der kunne tjenes profit på nødvendig energi. Privatisering af noget så basalt som lys og varme i et til tider koldt og mørkt land som Danmark blev fjernelse af, hvad vi vil kalde en menneskeret. Vi husker, hvordan folk flyttede på camping, fordi de ikke havde råd til at betale deres elregninger samtidig med, at lumske firmaer tjente milliarder.

EU giver fuld kraft på profit

Nu fungerer det sådan, at de mange firmaer spekulerer i el- og gasbørser i det nordiske og danske marked. Begge børser fungerer som platforme, der handler med elektricitet og gas ved at matche udbud og efterspørgsel på de respektive markeder, altså ikke efter behov.

Da eksempelvis Norge er uden for EU og et land, Danmark køber meget fra, betaler de en form for ”bompenge”, som EU-firmaer tjener på ved videresalg. Helt gak. Danske firmaer tjente i 2023 klart mest på ordningen med indtægter på rundt regnet én milliard kroner. Noget de norske forbrugere må bøde for. Samtidig mærker vi forbrugere svingende og til tider stigende priser.

Danmarks energiprojekter falder på stribe i en grad, så regeringen efterhånden har et forklaringsproblem. Den såkaldte grønne energi er markedsbaseret. Intet handler om miljøet. Nu vil EU tillade direkte statsstøtte til industriens energibehov, så de kan ”klare sig”, og forbrugerne skal betale og komme til at stå over for højere energiomkostninger. Alt dette er i konkurrencens navn, ikke miljøet eller befolkningens.

——

Artiklen er fra maj-nummeret af Faglig EU Debat, udgivet af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.

Læs hele bladet her

Vil du modtage Faglig EU Debat på din mail fremover? Så send en mail til kimw@folkebevaegelsen.dk

 

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.