Et dansk EU-formandskab – i en spændende tid!

I virkeligheden er det i skrivende stund vanskeligt at fortælle, hvad den danske regerings EU-formandskab vil fokusere på.  Men vi ved, at den globale onkurrence og militære oprustning kommer i centrum.

EU-kommissionen har udarbejdet en plan ”Rearm Europe”, der blev offentliggjort den 6. marts 2025. Her lægges der op til, at EU-landene skal bruge 6000 mia. kr. på oprustning. Samtidig foreslår Kommissionen, at EU-landene i fællesskab skal låne ca. 800 mia. kr. til denne oprustning.  

Den danske regering og hovedparten af det danske Folketing er givet vist helt enig i Kommissionens hovedbudskaber om oprustning. Men det betyder omvendt ikke, at det bliver en nem sag for den danske regering at gøre til sin under sit EU-formandskab.  

For det første er der hele spørgsmålet om finansieringen af oprustningen. Den danske regering er formodentlig tilhænger af, at det enkelte EU-land selv i videst mulige omfang skal betale for sin del af oprustningen. Det synes de fattigere og typisk også mere gældsatte EU-lande er en dårlig ide. De lande ønsker, at de rigere EU-lande skal betale en større del af regningen enten via den fælles lånoptagning eller via større betalinger til den centrale EU-kasse. Så her opstår der hurtigt en strid mellem de rige og de fattigere EU-lande.  

For det andet rejser der sig hurtigt et spørgsmål om, hvilken rolle EU’s institutioner skal spille. Der er næppe tvivl om, at EU-kommissionen med von der Leyen i spidsen gerne vil have en central rolle. Men det er ikke sikkert, at alle de nationale regeringer i EU støtter den ambition. 

En oprustningsaftale kan komme i hus, hvis der ikke skabes en holdbar fred eller bare en nogenlunde stabil våbenhvile i Ukraine, samt at forholdet til USA bliver stadig værre. Begge dele er i høj grad mulige.

Derfor kan der opstå en følelse i Det Europæiske Råd (EU’s stats- og regeringschefer) om, at de må blive enige. 

Konkurrenceevnekompas

I slutningen af januar 2025 kom EU-kommissionen med sit konkurrencekompas. Kompasset handler om, hvordan EU-området skal genvinde sin konkurrenceevne, ikke mindst i forhold til USA og Kina. Kommissionen mener, at EU-landene har mistet konkurrenceevne, fordi der blandt andet er for strenge miljø-, forbruger- og arbejdsmiljøregler i EU’s indre marked.  

Allerede nu er EU-kommissionen og EU-parlamentet gået i gang med at fjerne 25% af alle de EU-regler, der beskytter forbrugere, lønmodtagere og miljø. Begrundelsen er, at det skal være lettere at være virksomhed i EU. Og det skal være nemmere at skabe nye store virksomheder i EU. 

Den danske regering har også valgt at tage EU-kommissionens konkurrencekompas til sig. Også med den yderligere begrundelse, at øget vækst skal være med til at finansiere oprustningen, samt at EU står overfor en handelskrig med USA. 

Så hele dimensionen om EU’s globale konkurrenceevne vil formodentlig også fylde meget under det danske EU-formandskab. Det bekymrende i den sammenhæng bliver, om prisen skal betales i for eksempel flere arbejdsulykker og allergibørn i fremtiden.