skip to Main Content

EU-gave til kviklåns-firmaer: Send penge ud af Danmark

EU’s regler om fri bevægelighed for kapital gør det muligt for kviklåns-firmaer at undgå at betale skat i Danmark. Til grin, mener Rina Ronja Kari.  

EU’s måske største fan sidder på en yacht ud for Malta og nyder solen.

Hans navn er Oleg Boyko, og han har god grund til at være tilfreds med EU. Det fremgår det af dr.dk i dag.

Den russiske milliardær tjener nemlig kassen på kviklånsfirmaer i dansk uden at betale skat. Alt sammen ved at følge EU’s regler.

Selskabsskat forsvinder over grænser

Kviklåns-firmaer låner penge ud med korte betalingsfrister og meget høje renter, op til over tusind procent om året. De fleste af deres kunder er mennesker, ofte unge, der ikke har andre lånemuligheder.

Bag mange af firmaerne sidder Oleg Boyko, der har fundet en fidus, der er fuldt lovlig.

Han låner penge med en høj rente til et dansk datterselskab, som herefter låner pengene ud – ligeledes med høj rente – og tjener penge på danske kunder.

Overskuddet i datterselskabet holdes nede. For så er der officielt ingen profit er, og så kan man jo ikke betale selskabsskat.

De penge der tjenes i renter, beskattes i det land, hvor moderselskabet har adresse. Ofte i lande som Malta, som har meget lav eller ingen skat på rente. Og vupti: På den måde betaler selskabet meget lidt eller ingen skat.

Rina Kari: Stop selskabers selvlån

Ifølge Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er den aktuelle afsløring ikke nogen ny situation.

Det er blot endnu et eksempel på et system, der ikke virker

– Det er helt til grin at EU’s regler lader store multinationale virksomheder slippe for at betale skat. Desværre er der ikke noget nyt i det. Pengene de tjener på de fattigste mennesker i Danmark går udenom statskassen og direkte til et skattely, siger Rina Ronja Kari.

På tide at følge norsk eksempel

Andre lande har stærkere regler for kviklån end Danmark.

Dem kan vi lære noget af, mener Rina Ronja Kari.

– Renteudgifter skal ikke kunne trækkes fra i skat, hvis der er tale om et lån mellem en virksomhed og dens eget datterselskab. Vi bør følge det norske eksempel, og lave rimelige regler for lån. Vi må ikke lade EU og kapitalens fri bevægelighed stå i vejen for ordentlige forhold i Danmark siger spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

I Norge må kviklån højest have 50% i rente årligt, og der er en masse andre regler der skal beskytte lånere.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk