fbpx Skip to content

EU-lande opretter drone-fællesskab

En aftale mellem syv EU-lande skal sætte gang i den europæiske drone-produktion.
Aftalen blev indgået i Bruxelles tirsdag den 19. november, ved et møde i EuropeanDefence Agency (EDA), som er EU’s tænketank på forsvarsområdet. Her blev repræsentanter fra Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien enige om et drone-samarbejde.

Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, beskriver samarbejdet som en “klub” for de europæiske lande, som bruger droner.

EDA-beslutningen kommer forud for et EU-topmøde om forsvar i december måned. Her vil medlemslandenes forsvarsministre blandt andet diskutere, hvordan den europæiske våbenindustri styrkes.

Allerede I juni måned indgik tre europæiske forsvarsindustrikoncerner – Dassault, EADS og Finmeccanica – en aftale om et fælles drone-program.

Størstedelen af verdens ubemandede dronefly fremstilles i Israel og USA, som eksporterer dem til blandt andre Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien.

Back To Top