Der var bekymrede miner i Moltkes Palæ i København, da miljøministre fra 30 lande sammen med embedsmænd mødtes d. 7.-8. maj til forberedelse af klimatopmødet COP30 senere på året. For kun ganske få lande har som ellers aftalt leveret nye, mere ambitiøse mål for begrænsning af klimaskadelige drivhusgasser.
De 195 lande, der deltager i FN’s klimasamarbejde, skal indlevere nye mål for, hvor stor en andel af deres nationale udledninger af drivhusgasser, de vil reducere inden 2035 – kaldet Nationalt Bestemte Bidrag (på engelsk NDC). De nye mål skulle være indleveret d. 10. februar, hvilket kun 13 af landene havde gjort. Et mindre antal lande har efterfølgende indleveret deres bidrag, men det store flertal af lande mangler fortsat, heriblandt Danmark.
Den danske regering vil ellers gerne være i spidsen med ambitiøse klimamål; men ligesom de øvrige EU-lande indleverer Danmark ikke sit eget nationale bidrag. EU indleverer på vegne af alle medlemslandene EU´s fælles mål, så de enkelte medlemslandes mål fremgår ikke, men er blevet til en sammenkogt ret. Storbritannien derimod har indleveret sit bidrag – som ét af de få europæiske lande.
EU´s manglende overholdelse af fristen for indmeldelse af bidrag skyldes uenighed mellem EU-landene. Der er store forskelle i synet på, hvor meget og hvad der skal gøres for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Polen, der har EU-formandskabet i første halvår af 2025, har ikke prioriteret klima særlig højt og ikke gjort ret meget for at finde et fælles standpunkt, som et formandsland egentlig har til opgave.
I 10-året for indgåelsen af Paris-aftalen er der ellers fra mange miljø- og klimaorganisationer store forventninger til, at dette års COP30 klimatopmøde for alvor skal rykke udviklingen i den rigtige retning med miljøministrenes møde i København i maj som et vigtigt skridt i forberedelserne, ligesom mange stiller store forventninger til EU´s indsats på feltet som en forløber, der kan trække andre lande med i en forstærker klimaindsats.
Store forventninger til det danske EU-formandskab
Disse forventninger til EU er ikke blevet indfriet det første halve år under polsk formandskab. Desto større er forventninger til det danske formandskab, der overtager formandsrollen d. 1. juli. Før mødet i København blev det af Angeline Sanzay fra den uafhængige klima-tænketank E3G opfattet som vigtigt, at det kommende danske formandskab så mødet som en strategisk lejlighed for EU til at stå frem som et fremadskuende lederskab, der sætter tempoet for at bidrage med nye mål og en ambition om at opnå en reduktion på mindst 90% af udledningerne i 2040.
Også den danske klimaminister Lars Aagaard har til DR udtrykt håb om, at mødet i København har kunnet “lægge pres på” og “bygge momentum”, så verdens lande byder ind med ambitiøse klimamål. Men for klimaministeren gælder det i høj grad om at få EU med på vognen, hvilket skal ske i tæt samarbejde med EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra. De to skal styre EU gennem COP30 i Brasilien og allerede i september ved FN´s klimauge kunne levere EU’s klimamål.
Det kan blive en nok så svær opgave med de store uenigheder mellem EU-landene og en generel tendens til at nedtone klimaindsatsen og kombinere den med styrkelse af konkurrenceevnen, der ligesom forsvar og sikkerhed er de højest prioriterede emner i EU – og ifølge udtalelser fra Europaminister Marie Bjerre til tv-kanalen DK4 også er højest prioriteret af den danske regering. Regeringen har dog endnu ikke officielt fremlagt sine prioriteringer for formandskabet, hvilket først vil ske i sidste halvdel af juni.
Risiko for udvanding af klimamål
Visionen for EU er at lande på 90% reduktion i 2040, forlyder det ifølge DR fra Wopke Hoekstra, som dog tilføjer, at det kan blive nødvendigt med ”lidt fleksibilitet” for at gøre målet mere spiseligt for modvillige lande som blandt andet Polen. En sådan fleksibilitet kan dog være en udvanding af mere ambitiøse klimakrav. Det kan være øget fokus på usikre teknologier til CO2-fangst eller indførelse af klimakreditter, hvor landene kan betale for reduktion af udledninger i andre lande i stedet for at reducere egne udledninger.
Det er derfor usikkert, hvor ambitiøs EU’s klimamål ender med at blive, selv om alle alarmklokker ringer om stadig større klimaudfordringer. 2024 blev det varmeste år i Europa målt nogensinde. Sådan lyder meldingen fra Copernicus, der er EU´s miljø- og klimaforskningsprogram. Mens gennemsnitstemperaturen på verdensplan lå 1,3 grader over det førindustrielle niveau, lå den sidste år i Europa 2,4 grader over. For temperaturstigningerne sker hurtigere i Europa end på kloden som helhed.
Disse temperaturstigninger giver klimaudfordringer på hele det europæiske kontinent i form af hedebølger, tørke og naturbrande, heftig regn, oversvømmelser og voldsomme storme efterladende sig massive ødelæggelser. 335 mennesker døde i Europa som følge af naturkatastrofer i 2024, mens 400.000 blev berørt af oversvømmelser og 42.000 af naturbrande. Udover de menneskelige omkostninger er der også store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med klimaforandringerne. Naturkatastrofer, hvoraf mange er klimaskabte, beløber sig i EU i de seneste år til 330 milliarder kroner årligt, hvilket er dobbelt så meget som i 2010´erne, fremgår det af beregninger foretaget af EU´s pensions- og forsikringsmyndighed EIOPA.
2025 tegner til at blive mindst lige så berørt af de hastige klimaforandringer. Forårsmånederne har i Danmark og flere andre lande været præget af tørke og langt højere temperaturer end normalt for årstiden. Og politisk gøres der ikke tilstrækkeligt for at bremse de stigende temperaturer. Ifølge FN’s seneste opgørelse er der på verdensplan ikke taget nok politiske beslutninger til at sikre, at den gennemsnitlige temperaturstigning kan holdes på to grader og slet ikke på 1,5 grader, som verdens lande ellers har vedtaget i Paris-aftalen. I stedet er verden på vej hen imod en temperaturstigning på cirka tre grader i løbet af de næste 75 år.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers