fbpx Skip to content

EU parlamentariker: Afrikanske lande risikerer højere europæiske toldmure

Lande som Elfenbenskysten og Ghana står i disse dage til at miste deres toldfrie eksport til EU, hvis kommissionens planer om at ændre EU’s Marked Adgangs Ordning bliver vedtaget. Det udtalte EU parlamentariker og formand for handelsudvalgt i EU Parlamentet, Vital Moreira i onsdags til Reuters.

Helt konkret betyder dette, at afrikanske ulande, der endnu ikke har ratificeret en økonomisk partnerskabsaftale (EPA) med EU inden slutningen af 2013, og som ikke er klassificeret som “mindst-udviklede-lande”, vil skulle begynde at betale 8,5 – 15,7 procent told på deres før toldfrie eksport til EU.

Problematikken ligger i, at de afrikanske lande ikke endegyldigt ønsker at underskrive og ratificerer de hidtil forhandlede EPA aftaler, der ellers skulle have været underskrevet senest i slutningen af 2007, idet aftalerne primært sikrer europæiske virksomheder toldfri adgang til en gradvis større og større andel af ulandenes lokale markeder.

EU, der ikke har påbegyndt ny forhandlinger for en fælles acceptable aftale, søger nu at sikre en ratificeringen, ved at pålægge landene told. En told, der vil forværre de afrikanske lands konkurrence evne, og derved efterlader landene uden et reelt valg end at underskrive.

På nuværende tidspunkt vil mindst-udviklede-lande forsat have toldfri adgang til EU’s markeder under EBA ordningen, men Moreira advarer at selv for disse lande, er der intet alternativ til de økonomiske partnerskabsaftaler:

“Den europæiske union kunne beslutte at fjerne EBA ordningen. Derudover er det ikke meningen at de skal forblive et mindst udviklet land for evigt”.

og understreger:

“Hvis de mindst-udviklede-lande i denne region tror, at de har et alternativ, så har de en forkert vurdering af situationen”

Læs mere om problematikken på http://uk.reuters.com//2012/03/21/africa-eu-trade-idUKL6E8EL05A20120321

Back To Top