fbpx Skip to content

EU truer Grækenland økonomisk

EU har længe været utilfreds med, at Grækenland har haft et voksende statsunderskud og ikke overholder de standarder for eurolandene med hensyn til forvaltningen af offentlige finanser og rapportering til EU herom. Den græske regering har ved flere lejligheder givet indtryk af, at den offentlige gæld var lavere end den er. Den er fire gange højere end eurolandenes såkaldte konvergenskriterier tillader.

EU-Kommissionen og den europæiske centralbank (ECB) har sendt folk til Grækenland for at undersøge om regeringen er villig til at gøre, hvad EU mener der skal til for at løse Grækenlands økonomiske problemer. Det er bl.a. spørgsmål om den er villig til at reducere sociale udgifter med 10 pct. samt fastfryse offentlige lønninger og gennemføre total ansættelsesstop i alle dele af den offentlige sektor?

Grækenlands socialdemokratiske regering har varslet, at den vil opfylde disse ønsker med lovforslag som medførte landsdækkende strejker og protestdemonstrationer før jul. Og alligevel trapper EU nu op med trusler om fastfrysning af EU-midler, så unionen tilbageholder bevillinger til græske formål for milliarder af euro…

Back To Top