Borgerne i EU skal forberedes på krig. Det lægger EU-Kommissionen op til med den beredskabsstrategi, der skal ruste alle borgere i EU til at modstå og overleve krig, kriser og katastrofer.
Ligesom Beredskabsstyrelsen i Danmark efter svensk og norsk forbillede sidste år i hæftet Forberedt kriser på har opfordret alle husstande til at forberede sig på at kunne sig i tre døgn i tilfælde af en krise, har EU-Kommissionen fremlagt en krisepakke, der går noget videre end det danske beredskab. EU´s krisepakke foreskriver, at alle EU-borgere skal være udrustet til tre døgns selvforsyning og samle sig et “modstands-kit”, som det blev formuleret af EU´s kommissær for krisestyring, Hadja Lahbib i et interview med pressebureauet AFP. Det skal blandt andet bestå af mad i form af for eksempel konserves og energibarer, vand på flaske, medicin, tændstikker, lys og en radio samt identitetspapirer i en vandtæt pung eller indpakning.
Øget militært-civilt samarbejde
Som led i befolkningens forberedelse skal alle skolebørn undervises i beredskab, og der skal indføres en EU-beredskabsdag. Derudover skal samarbejdet mellem militære og civile beredskabsorganisationer i hele EU styrkes, ligesom der skal indledes et samarbejde med strategiske partnere som NATO og forsvarsindustrien om blandt militær mobilitet og sikkerhed.
Konkret indeholder strategien 30 nøgleaktiviteter og en detaljeret handlingsplan for at fremme beredskabsunionens målsætninger, meddeler EU-Kommissionens informationskontor i en pressemeddelelse.
Beredskabsstrategien bygger på den såkaldte Niinistö-rapport om EU´s beredskab, hvori konkluderes, at EU´s civile og militære beredskab og evne til at håndtere dages voksende sikkerhedsudfordringer er et spørgsmål, der haster. Derfor opfordrer rapporten til et skifte i forståelsen og prioriteringen af beredskab på tværs af EU, så beredskab ikke opfattes som et nationalt ansvar, men som et fælles anliggende for EU, der skal koordinere og understøtte medlemsstaterne på dette felt. Gennem et tæt samarbejde med medlemsstaterne skal EU levere solide og effektive løsninger for borgerne og samfundet, sådan som det skete under Covid19-pandemien, hedder det i rapporten.
Strategien skal rette sig imod både naturkatastrofer, pandemier, hybridkrig og konventionel krig. Nogle af nøgleaktiviteterne bliver dannelse af et civilt-militært netværk for beredskab med en klar rolle- og ansvarsfordeling, gennemførelse af EU-dækkende beredskabsøvelser til afprøvning af beslutningstagen og koordinering og udvidelse af samarbejdet med NATO som strategisk partner i forhold til en bred vifte af trusler. Ligeledes skal betragtninger om beredskab og sikkerhed skal integreres i alle former for eksisterende og kommende EU-lovgivning, politikker og programmer, som derfor nøje skal gennemgås. Der skal ad den vej søges udviklet en “indbygget beredskabskultur” på tværs af alle EU-politikker.
En opgave for det danske formandskab
Beredskabsstrategien og dens indhold forventes at skulle behandles under det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025. Det bliver en opgave, som minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kommer til at stå i spidsen for – og ser frem til. “Den nye fælles beredskabsstrategi på tværs af medlemslandene er et vigtigt skridt for styrkelsen af EU´s beredskab og evne til at håndtere kriser”, lød det i en pressemeddelelse fra ministeren ved lanceringen af den nye strategi i slutningen af marts.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten har i et spørgsmål i Folketingets Europa-udvalg efterlyst en konkretisering af, hvad det øgede beredskabsmæssige samarbejde i EU skal udvikles til. Af svaret fremgår blandt andet, at der ses et “behov for en bredere tilgang til beredskab og krisestyring i EU, der omfatter alle risici og trusler”, og “man i EU har fokus på øget pg koordineret militært og civilt beredskab”.
Det anføres i svaret, at der blandt EU´s medlemsstater er bred opbakning til ambitionen om at styrke et fælles EU-beredskab, “om end med forskellige syn på, hvordan dette bedst tilvejebringes”, da nogle lande fokus bør fastholdes på de klassiske beredskabsopgaver, mens andre lande “gerne ser, at man i lyset af det ændrede risiko- og trusselsbillede tænker bredere og styrker muligheden for at samle koordinationen af kriserespons ét sted”.
Også blandt politikere og analytikere er der forskellige syn på, om strategien er nødvendig og måske endda utilstrækkelig, mens andre finder den overdreven og i “høj grad er symbolpolitik uden praktisk nytte”, som det udtrykkes af professor i Johannes Varwick fra Martin Luther Universitet i Tyskland i et interview med Kristeligt Dagblad. Han lyder hans vurdering videre, at “de fleste sikkerhedseksperter taler sig selv op i en rus, som understøttes af angivelige efterretninger om Moskvas aggressive planer. Men er Rusland, der har svært ved at nå sine militære mål i Ukraine, udgør en trussel, der er til at håndtere.”
Danskerne har dog indtil videre været særligt ivrige efter at gå i beredskab. To ud af tre danskere har ikke fulgt anbefalingen udsendt sidste år om at have forberedt sig på at kunne klare sig i tre døgn som beskrevet i den udsendte pjece. Det viser en undersøgelse lavet af Epinion for DR.