fbpx Skip to content

Folkebevægelsen drøfter gerne EU-undtagelser med Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag meddelt, at han ønsker at invitere Folketingets partier til en drøftelse af de danske EU-undtagelser den 25. november. ”Jeg har det grundsynspunkt, og regeringen har dén ambition, at vi ønsker fuldt medlemskab af EU. Vi ønsker et opgør med alle tre forbehold, forsvar, indre og retslige område og euroen”, har statsministeren udtalt.

– Folkebevægelsen mod EU går ud fra, at travlhed er årsag til statsministerens forglemmelser. Danmark har fire undtagelser ”“ også én imod det unionsborgerskab som bl.a. Lissabon-traktatens charter er udtryk for. På alle fire områder mener Folkebevægelsen ikke, at der er nogen grund til afskaffelse eller folkeafstemninger. Men det vil vi meget gerne diskutere med regeringen og Folketingets partier. Derfor går vi ud fra, at Lars Løkke Rasmussen ikke glemmer os, når han sender invitationer ud, udtaler Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen mod EU har i dag sendt statsministeren et brev med opfordring til, at Lars Løkke Rasmussen inviterer Folkebevægelsen med til drøftelserne, sådan som hans forgænger Anders Fogh Rasmussen gjorde det i forbindelse med diskussionerne om en afstemning om EU-grundloven i 2005.

Se statsministerens udtalelser på pressemødet i dag – klik her!

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 26 70 18 16 / e-mail: rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top