Skip to content

Folkefest for fred, velfærd og klimahandling i Aarhus

Folkefest for fred, velfærd og klimahandling i Aarhus

Som alternativ til fejringen af det danske EU-formandskab holdes i Aarhus d. 3. juli en folkefest for fred, velfærd og klimahandling

 

 

 

 

 

Svend Erik Christensen
Medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse
25/06/2025

Danmark overtager d. 1. juli formandskabet i EU. Det markeres i Aarhus med et officielt arrangement på Rådhuspladsen i Aarhus. Her vil regeringstoppen og EU kommissionen tale EU op. Men det er forbudt at komme med bannere, flag og politiske budskaber, der taler mod EU.

Derfor har en række lokale organisationer arrangeret en alternativ Folkefest for Fred, Velfærd og Klimahandling i Mølleparken i centrum af Aarhus kl. 17 -20.

Folkebevægelsen mod EU har tilsluttet sig initiativet og opfordrer medlemmer og lokalkomiteer til at deltage.

På Folkefesten vil forskellige organisationer, fagforeninger og bevægelser markere deres krav og forventninger til EU-formandskabet – med taler og musik.

Talerne er:
* Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, vil tale for, at formandskabet skal droppe EU-mindstelønnen, som undergraver de danske overenskomster.
* Mahmoud Ismail fra de palæstinensiske foreninger i Aarhus vil tale for, at formandskabet skal lægge pres på Israel og skrotte EU’s associeringsaftale med Israel.
* Sara Arvidsson fra Den Grønne Ungdomsbevægelse vil tale for, at formandskabet skal sikre en højere prioritering af klimaindsats og grøn omstilling.
* Anemone Samy, aktivist med fokus på flygtninge og menneskerettigheder.
* Carsten Andersen fra Aarhus mod Krig og Terror vil tale for, at formandskabet skal arbejde for fred, dialog og afspænding.

Mellem talerne kan der lyttes til musik af:
* Inuit Feet: band med grønlandsk/dansk inspiration.
* Jan Mols: esbjergensisk musiker som spiller rock, dansktop og arbejdersange, som du kan synge med på.
* Bilal: palæstinensiske sanger og musiker.
* Gadekoret for Peace & Justice.

Arrangør er Initiativet for fred, velfærd og klimahandling.

Bannere med politiske budskaber er velkomne under den fælles paraply: for fred, velfærd og
klimahandling. Der opfordres til at tage madkurv med og slå sig ned i græsset i Mølleparken!

Se mere på initiativets Facebook-opslag.

 

 

 

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.