GMO I FOREGANGSLANDET DANMARK

Når danskerne går i supermarkedet, regner vi med at de fødevarer, vi kan finde på hylderne, er kontrolleret så vi ikke behøver at bekymre os når vi indtager dem, og at varefakta er tydeligt oplyst på emballagen. Vi har tillid til at forskningen har styr på og overblik over, at den mad vi spiser, er produceret efter bedste praksis og nyeste viden. Og at vi har lovgivning, der understøtter dette.

Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli 2025, og så kunne man håbe, at det var regeringens hensigt at promovere grønne og sunde løsninger i landbruget i hele EU. Men i stedet ser det ud til, at det danske formandskab vælger at fortsætte ad den vej, vores nuværende industrielle landbrug og fødevareproduktion står på.
I NOAH mener vi, at det er rigtig skidt. Derfor zoomer vi ind på et element i EU-lovgivningen, hvor Danmark desværre ikke ligefrem er et foregangsland.

Danmark elsker GMO
GMO har siden 2001 været reguleret via Udsætningsdirektivet, da forskere i 1990’erne fandt risici forbundet med GMO-produktion [GMO = genmodificerede organismer, red.], blandt andet kontaminering af den omgivende natur. Men i snart ti år har EU-Kommissionen drøftet en ny generation af GMO. Og nu er kommissionens holdning, at lovgivning i fremtiden skal gøre det lettere at dyrke GMO-mad – det hedder sig, at vi er nødt til at vinde kapløbet mod USA og Kina.
Derfor kom Kommissionen i 2023 med et forslag, der i store dele fritager GMO-teknikker fra GMO-regulering. Lovforslaget betyder, at GMO-afgrøder – med op til 20 genetiske ændringer – hverken skal risikovurderes, mærkes eller være sporbare i fødevarekæden.
Det er kommet frem, at især Danmark og Holland har presset på for at få den nye lovgivning igennem. Fra dansk side er det særligt på initiativ af vores største virksomheder i to sektorer: Landbrugssektoren med Landbrug & Fødevarer i spidsen og bioteknologisektoren med Novo Nordisk Fonden i spidsen. Skønt konkurrenter, ønsker de det samme på dette område og har udtalt, at det er vigtigt for dem at kunne udvikle og dyrke GMO-fødevarer uden de tunge, bureaukratiske og dyre sikkerhedsforanstaltninger, der har været i lovgivningen siden 2001.

Hvem vinder, når EU deregulerer?
Hvis det nye lovforslag vedtages, vil den nuværende GMO-mærkning forsvinde fra mange fødevarer, og varefakta vil ikke blive anført på emballagen længere. Det gælder for alt fra livsstilsprodukter over fødevareingredienser til landbrugsinput. For eksempel kan såsæd, pesticider, farvestoffer og smagsstoffer, konservering, fermentering, og kunstigt kød i fremtiden fremstilles ved hjælp af GMO, uden at forbrugerne ved det. Og uden, at vi har mulighed for at vælge produkterne fra.
Industrien parrer modeller for landbrug og fødevareproduktion med stjerneklare teknologiløfter. Men deres løsninger vil ikke gavne hverken landmænd, forbrugere, detailhandel eller almindelige fødevareproducenter. Kun de interessenter, der ønsker at skifte produktionen ud med GMO-teknologi og bioteknologiske løsninger – måske både i planter, dyr og mikroorganismer.

Målet med lovforslaget er at effektivisere (og maksimere den økonomiske gevinst i) alle led af fødevaresystemet – ikke at sørge for, at borgerne er sunde og velinformerede. Men som Novo Nordisk Fondens Senior Vice President, Claus Felby, præsenterer det på fondens hjemmeside, vil nye GMO-teknikker »bane vejen for den næste grønne revolution«…

Teknologi-fantasien
Hvis Danmark skal nå sine klima- og miljømål og bidrage med sin fair andel til EU’s klimamål, skal den danske landbrugssektor gennemgå en strukturel transformation. Vi når ikke miljømålene ved at udvikle bioteknologiske løsninger, som for eksempel genteknologi, hvor forskere piller ved ét enkelt gen i vores mad, men samtidig potentielt påvirker de omgivende økosystemer. Danmark og EU bør i stedet tænke i helhedsorienterede løsninger, som allerede eksisterer og fungerer i dag, for eksempel økologisk, regenerativt jordbrug, permakultur eller biodynamisk jordbrug.
Vi bør ikke forlade os på løfter om nye teknologier, der åbner døren for uprøvede og umærkede GMO’er på tværs af kontinentet. Vi bør hellere satse på det, som Europa hidtil har gjort bedre end USA og Kina: Diversitet, transparens, kvalitet og mærkning fra jord til bord. Og ikke mindst frihed for alle borgere i EU til at kunne vælge på et oplyst grundlag.

Du kan læse meget mere om NOAH og deres arbejde her: https://noah.dk/vores-arbejde

June Rebekka Bresson er fra Miljøbevægelsen NOAHs Madsuverænitetsgruppe.
NOAH er med i et nyt, dansk netværk med 17 organisationer og personer, der arbejder for, at GMO-lovgivningen ikke ændres for at give plads til nye GMO-teknikker uden de nuværende sikkerhedsforanstaltninger. Vi hedder Netværk for Risikovurdering og Mærkning af GMO. Du finder mere om os her: https://gmofrimad.dk/. I Europa samarbejder vi med over 100 organisationer og institutioner.