fbpx Skip to content

Grækenland presses endnu mere

Formanden for eurogruppen, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, valgte onsdag at udskyde det planlagte møde i gruppen med begrundelsen, at Grækenland endnu ikke lever op til EUs betingelser for en ny lånepakke.
Mandag vedtog det græske parlament en ny voldsom sparepakke, som betyder fyring af 150.000 offentligt ansatte og sænkelse af mindstelønnen med en femtedel. Men det er ikke nok. EU vil have yderligere besparelser for 325 milloner euro (over 2 milliarder kroner). Tyskland, Finland og Holland kræver nu løfter fra de græske partier om, at de vil gennemføre de ekstra besparelser. De tre landes bekymringer skal bl.a. ses i lyset af, at der er udskrevet valg til det græske parlament. Og et at regeringspartierne – Nyt Demokrati – har givet undtryk af, at de vil genforhandle aftalen med EU efter et valg.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har nu foreslået, at Grækenland udskyder valget og indsætter en teknokratisk regering i stil med den regering, som er indsat i Italien under ledelse af en tidligere EU-kommissær.
“Vi er alle forpligtet til at arbejde hårdt for at komme gennem denne krise, men vi kan ikke acceptere fornærmelser fra hr. Schäuble. Hvordan kan hr. Schäuble tillade sig at fornærme Grækenland?”, lød svaret prompte fra Grækenlands præsident Karolos Papoulia.

Back To Top