skip to Main Content

JEFTA-handelsaftale med Japan uden EU-landes parlamenter bliver hørt

Den nye JEFTA-handelsaftale mellem EU og Japan vil blive indgået uden, at medlemslandenes parlamenter bliver hørt eller kan nedlægge veto. Rina Ronja Kari kalder det et ”kæmpe demokratisk problem” og efterlyser en folkeafstemning.

JEFTA er blevet kaldt for “verdens mest omfattende handelsaftale” af EUs handelskommissær Cecilia Malmström. (Foto: Negative Space / GoodFreePhotos)

JEFTA er blevet kaldt for “EU’s største handelsaftale nogensinde” af handelskommissær Cecilia Malmström. Alligevel har EU-kommissionen tænkt sig, at aftalen skal gennemføres udelukkende som en aftale under EU-kompetence frem for en såkaldt blandet aftale.

Dette skyldes en afgørelse i EU-domstolen vedrørende Singapor, der har dannet præcedens for JEFTA. Domstolens afgørelse betyder, at så længe en aftale kun dækker handel og ikke investeringer, så kan EU-systemet vedtage aftalen uden at inddrage de nationale parlamenter i processen.

Dette indebærer, at parlamenterne i EU’s medlemslande ikke skal ratificere JEFTA-aftalen, og dermed heller ikke vil få mulighed for at nedlægge veto. Det er således kun Rådet og EU-Parlamentet, der skal godkende JEFTA.

”EU informerer forsvindende lidt om konsekvenserne af disse handelsaftaler, der omfatter meget mere end blot handel. JEFTA er så omfattende, at den vil gribe afgørende ind i en lang række nationale anliggender. Det udgør et kæmpe demokratisk problem, at parlamenterne ikke bliver hørt” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

To typer handelsaftaler: Med og uden veto-ret

Forskellen på de to typer aftaler er meget enkelt fortalt, at en blandet aftale indeholder elementer, som omfatter kompetenceområder, der hører under både EU og de nationale regeringer i medlemslandene.

Hvis en aftale derimod kun omhandler EU-kompetenceområder, så kan den vedtages uden at skulle ratificeres i den enkelte medlemslandes parlamenter. Dermed har medlemslandene heller ikke veto-ret mod aftalen.

Et enkelt nationalt parlament kan altså ikke bremse denne type aftale, og dette er præcist hvad EU-kommissionen har gjort med JEFTA.

En blandet handelsaftale skal derimod ratificeres af de nationale parlamenter i EU, som samtidig også har mulighed for at nedlægge veto mod aftalen. Det vil sige at et enkelt land kan blokere for en handelsaftale i hele EU. Dette var tilfældet med CETA-handelsaftalen mellem Canada og EU.

Her stemte parlamentet i den belgiske delstat Vallonien oprindeligt imod CETA, som dermed så ud til at falde i hele EU. Efter EU’s mellemkomst og en række indrømmelser ratificerede Vallonien dog i sidste ende CETA-aftalen. En stor del af CETA er allerede trådt i kraft via en såkaldt “provisorisk aftale”, også selvom ikke alle EU-lande havde ratificeret aftalen endeligt.

Kritikere: JEFTA er ikke kun EU’s bord

Kritikere mener dog mener ikke, at JEFTA kun vedrører EU-kompetenceområder. De mener tværtimod, at JEFTA indeholder en række elementer, som hører under medlemslandenes nationale kompetenceområder, og dermed burde aftalen reelt set være en blandet aftale.

I henhold til den tidligere omtalte afgørelse i EU-domstolen, så skal JEFTA altså kun ratificeres inden for EU-systemet. I den forbindelse vil der stadig være mulighed for at lægge politisk pres på både EU’s regeringsledere i Rådet og medlemmerne af EU-Parlamentet for at få aftalen afvist.

Hemmelige forhandlinger

Hvor handelsaftalerne TTIP og CETA skabte furore og bred folkelig modstand, så har EU har haft mere held til at fuldføre forhandlingerne om JEFTA-handelsaftalen med Japan i mere ubemærkethed.

>> Læs mere om EU’s hemmelige handelsforhandlinger

”EU forhandler altid sine handelsaftaler godt skjult for offentligheden. Måske fordi disse aftaler i sidste ende er designet til at komme multinationale virksomheder til gode på bekostning af forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder,” mener Rina Ronja Kari.

I hundredtusindvis – herunder store dele af fagbevægelsen i EU – demonstrerede mod de tidligere aftaler, og tre millioner EU-borgere skrev under på en protest mod CETA. Men selvom JEFTA på nogle områder er mere omfattende end CETA, så har aftalen ikke skabt den samme opmærksomhed.

Kari mener, at det er på høje tide at råde bod på dette og gøre opmærksom på farerne ved JEFTA-aftalen. Hun påpeger, at JEFTA er af så omfattende karakter, at EU’s borgere burde høres direkte i sagen.

”JEFTA burde være genstand for en offentlig demokratisk debat på tværs af hele EU. JEFTA er så omfattende, at den burde til folkeafstemning i medlemslandene, og hvert enkelt medlemsland burde have mulighed for at nedlægge veto for at beskytte sin befolkning mod JEFTA og EU-kommissionens planer,” siger hun.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk