skip to Main Content

Stilling: Lokal assistent – Kampagne og lokal tilstedeværelse

Vil du være med til at forbinde EU-modstanden i EU-parlamentet med vores organisation i Danmark? Brænder du for organisationsarbejde og kampagnearbejde? Så er du måske vores kommende medarbejder på vores kontor i København.

Vi søger en lokal assistent for MEP Rina Ronja Kari. Opgaverne er mangeartede, men du skal først og fremmest forbinde MEP’erens arbejde med arbejdet rundt omkring i Danmark. Det betyder dels at være bindeled til kampagnearbejdet og dels at have stort fokus på at sikre, at MEP’eren er synlig lokalt.

Du vil være baseret på vores kontor på Tordenskjoldsgade i København, men samarbejder naturligvis også tæt med kontoret i Bruxelles.

ARBEJDSOPGAVERNE

Stillingen indebærer følgende opgaver og ansvarsområder:

– Sikre MEP’erens synlighed lokalt, herunder ved kontakt til Folkebevægelsens lokalafdelinger

– Forberede og udvikle kampagnearbejdet i tæt samspil med pressemedarbejderne

– Inddrage og fastholde frivillige

– Deltage i planlæggelse og udførelse af større arrangementer

KVALIFIKATIONER

Vi forventer at du:

– har en god forståelse af frivillige foreninger og politiske ledelser

– har tæft for politiske kampagner

– har forståelse for daglig drift og kontorarbejde i en organisation, hvor der altid sker noget

– er udadvendt og opsøgende og kan prioritere og tage ansvar for opgavernes løsning.

– interesserer dig for EU-politik og kan tænke strategisk samt arbejde struktureret og målrettet.

– det er en klar fordel, hvis du har erfaring med politisk arbejde og ved, hvad det vil sige at arbejde i en organisation med mange aktive og frivillige medlemmer.

– kan sympatisere med Folkebevægelsen mod EU´s politik

VI TILBYDER

– En arbejdsplads med gode kolleger, hvor der bliver lyttet til ideer, og hvor man som medarbejder har stor frihed i sit job inden for rammerne af det politiske arbejde.

– En mulighed for at udvikle EU-modstanden og arbejde tæt sammen med vores MEP’er Rina Ronja Kari.

ARBEJDSSTED

Stillingen er baseret i København. Stillingen indebærer skiftende og fleksible arbejdstider, hvor der kan ske en gensidig koordinering af tidspunkter. Der må forventes periodevist weekendarbejde.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til MEP Rina Ronja Kari rinaronja.kari@ft.dk / 0045 2670 1817.

ANSØGNINGSFRIST OG START

Ansøgningen skal være os i hænde senest kl 12. mandag d. 12. februar 2018.

Ansøgningen sendes til rinaronja.kari@ft.dk med emnet ‘jobansøgning: lokal assistent’

Det præcise tidspunkt for jobstart aftales nærmere.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk