fbpx Skip to content

Ny EU-aftale: Nu kan Singapore sagsøge Danmark

EU-parlamentet indgik onsdag en handelsaftale med Singapore, som giver landets virksomheder ret til at stille Danmark for en særlig domstol. Grotesk, mener Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Mod EU.

EU-hammeren kan falde hårdt, hvis Singapores erhvervsliv ser sig sur på Danmark.

Hvor meget er det danske demokrati egentlig værd?

Det spørgsmål er blevet skræmmende relevant efter at et flertal i EU-parlamentet onsdag den 13. februar vedtog en omfattende handelsaftale med Singapore.

Af aftalen fremgår det nemlig, at virksomheder i den lille sydasiatiske land nu kan anlægge sag mod for eksempel Danmark, hvis vi vedtager regler om miljø, forbrugerbeskyttelse eller andet, som betyder at virksomheden ikke kan tjene lige så mange penge i fremtiden.

Fremover skal demokratiske beslutninger vedtaget her i landet vurderes af den stærkt omdiskuterede ISDS-domstol (Investor-State Dispute Settlement), der er skabt af EU for at please multinationale firmaer, som vil indtage nye markeder i Europa.

– Det er jo helt grotesk, at EU gør det muligt for private virksomheder på den anden side af jordkloden at sagsøge Danmark, forbi vi har en progressiv forbruger eller miljø-lovgivning, siger Rina Ronja Kari, der på vegne af Folkebevægelsen Mod EU stemte nej til aftalen.

Hun er ikke alene med sin modstand imod den nye aftale.

Et netværk bestående af flere end 150 faglige organisationer, NGO’er og menneskerettighedsgrupper fra hele Europa har dannet alliancen ‘Stop ISDS’ og indsamlet flere end 500.000 underskrifter i protest imod oprettelsen af EU’s nye parallelle juridiske system.

Læs mere hos Stop ISDS (dansk).

Back To Top