I den senere tid, er der stort set ikke været en dag, uden at EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen kommer med nye ideer og forslag til oprustning og udbygningen af våbenindustrien i EU. Det hele er foreløbig kulmineret med et topmøde torsdag den 6. marts.
Her blev det besluttet at EU-landene skal bruge 6000 milliarder kr. på oprustning inden for en kort periode. Pengene skal gå til en række initiativer. De kaldes “ReArm Europe”-planen, altså genoprustning af EU. Og består af:
- EU-landene får mulighed for at bryde budgetreglerne, hvis midlerne bruges på forsvar. Reglerne begrænser normalt underskud til 3 procent af BNP og gæld til 60 procent af BNP.
- EU-landene får lov til at bruge EU’s strukturmidler til forsvarsrelaterede indkøb, selvom de normalt er tiltænkt økonomisk og social udligning mellem regionerne.
- EU-Kommissionen foreslår et nyt låneinstrument på op til 150 milliarder euro for at finansiere fælles forsvarsindkøb.
- Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal øge sin støtte til forsvarsindustrien ved at lempe sine låneprincipper.
- Der satses på fælles europæiske investeringer i luft- og missilforsvar, droner, cyber- og avancerede våbensystemer.
- EU vil styrke sin forsvarsindustri ved at samle efterspørgslen og fremme fælles indkøb.
Inden for et par uger skal kommissionen komme med en konkret plan for udmøntningen af initiativerne.
Vores statsminister Mette Frederiksen er godt tilfreds med disse tiltag. Hun kalder det, at “en ret stor økonomisk muskel på plads” til at kunne styrke den europæiske forsvarsindustri. Og fortsætter: ” Det er nogle hårde og brutale ord med ‘oprustning’ og ‘kampkraft’. Men med den situation, vi er blevet placeret i, er det lige nu den eneste vej frem for Europa. Så jeg er glad, og vi kan godt være stolte af det gamle kontinent”.
Det er dog ikke alle, der er lige så glade som Mette. Uofficielt er det tvivlsomt om fx Ungarn og de sydeuropæiske lande Italien og Spanien vil spædere ret mange mere på oprustning.
I offentligheden og i den danske main-streem-presse er der ikke plads til at tænke anderledes. Kun oprustning er mulig. Der er meget få, der sætter spørgsmålstegn ved vores brug f milliarder kr. til køb at våben til glæde for våbenindustriens aktionærer. Få nævner FN som en mulighed skabe en fredeligere verden og begrænse oprustningen.
Ingen sætter spørgsmålstegn ved, om det er fornuftige at optage gigantlån, som vi, vores børn og børnebørn skal betale af på i stedet for at bruge dem på skoler og ældrepleje.
Det er planen, at kommissionen her i løbet af marts kommer med en hvidbog om opbygningen af en ”en ægte forsvarsunion”, som von der Leyen har formuleret det. Vi må se, om der er noget nyt i hvidbogen, eller om virkeligheden har overhalet ideerne i den.
Spørgsmålet er, om EU på baggrund af de mange initiativer de seneste uger er på vej mod en egentlig krigsøkonomi. Og så må vi se, om det kommer til at gå ud over den grønne omstilling og velfærden i EU landene.
Artiklen er finansieret med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
