Rina Ronja Kari
Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU siden 2014
Mine mærkesager
Imod Social dumping og velfærdsforringelser
Imod EU’s nedskæringspolitik
For mere demokrati og åbenhed
For en verden der er større end EU
Imod social dumping og velfærdsforringelser
En af de vigtigste opgaver i EU er at arbejde for retfærdige vilkår på arbejdsmarkedet og forsvare den solidariske velfærdsmodel, som vi har i Skandinavien. For et retfærdigt arbejdsmarked og en stærk velfærdsstat er nøglen til at sikre rammerne for et godt liv. Begge områder er imidlertid konstant under pres fra EU.
Vores mulighed for at flytte rundt i Europa er en god ting. Men EU har gjort det lettere for griske arbejdsgivere at udnytte billig arbejdskraft og underbyde danske overenskomster. Det er social dumping, og det rammer både den danske og polske arbejder. Man skal selvfølgelig have lov at søge arbejde, hvor man vil, men det skal ske på ordentlige vilkår. Social dumping er fuldstændig uacceptabelt. Derfor skal vi stoppe EU’s indblanding i arbejdsmarkedet.
Den skandinaviske velfærdsmodel sikrer os en indkomst, selvom vi skulle blive syge eller arbejdsløse. Vores ydelser, som er finansieret af en relativt høj skat, sikrer en høj grad af social lighed. Men forskellige EU-domme har dikteret, at tilrejsende arbejdere efter kort tid skal have adgang til værtslandets sociale ydelser og i nogle tilfælde kunne tage dem med ud af landet. Det sidste gælder fx børnepenge. Det er et alvorligt problem, fordi det i sidste ende kan underminere vores skattebetalte velfærd.
Jeg arbejder for, at vi selv skal bestemme, hvordan vi indretter vores samfund. Det skal EU ikke diktere.
Imod EU’s nedskæringspolitik
120 millioner europæere lever på grænsen til fattigdom. 27 millioner er blevet kastet ud i arbejdsløshed. I nogle lande står over halvdelen af de unge uden arbejde.
Den økonomiske krise kastede Europa ud i store problemer. EU’s svar på krisen har været en nedskæringspolitik, der indtil videre er slået fejl og kun har gjort ondt værre.
I Danmark er vi historisk kommet igennem økonomiske kriser ved at investere store summer penge i vores fælles velfærd, infrastruktur og energi. Derigennem har vi skabt velstand og jobs. Men siden Danmark tiltrådte EU’s finanspagt, er det ikke længere tilladt at foretage store investeringer for at skabe arbejdspladser. Vi er altså nødt til at bryde med EU’s økonomiske politik, hvis vi skal få bugt med arbejdsløsheden i Danmark såvel som i resten af Europa.
EU dikterer en stram økonomisk politik, der fører til velfærdsnedskæringer i danske kommuner. Men det er ikke rimeligt, at EU skal befale antal pædagoger i vores børnehaver, lønnen til sosu-assistenten, som tager sig af vores bedsteforældre, eller hvordan vi bedst skaber arbejdspladser. Det bør være op til os selv.
På samme måde mener jeg ikke, at EU skal kunne tvinge os til at privatisere mere og mere velfærd og sælge fra fællesskabet til private virksomheder. Det bør også være op til os selv ”“ regnedrengene i EU skal ikke have lov at lege købmand med vores velfærd.
For mere demokrati og åbenhed
For mig betyder demokrati at sikre ejerskab, deltagelse og åbenhed. Derfor vil jeg have mere magt tilbage til Folketinget ”“ og mindre til EU. Det udspringer ikke nationalstats-romantik, men af troen på, at beslutninger bedst tages af dem, de vedrører.
For de mange, der i forvejen synes, at politik på Christiansborg foregår i en boble afkoblet fra almindelige menneskers virkelighed, må Bruxelles forekomme endnu mere fjernt.
Alligevel bliver der taget rigtig mange meget vigtige beslutninger i EU, som påvirker alle dele af vores liv. Og størstedelen af disse beslutninger tages af mennesker, som ingen nogensinde har stemt på. Jeg syntes, det ville være langt mere retfærdigt, hvis vi selv bestemte over vores hverdag.
Når EU bestemmer, er det desværre hensynet til markedet, der står over alt andet. Det betyder eksempelvis, at vi ikke kan forbyde hormonforstyrrende stoffer i legetøj, fordi vi ikke må gå forrest med krav til forbrugersikkerhed og miljø.
For en verden der er større end EU
Jeg går ind for et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Verden er meget større end EU, og skal vi sikre bedre sociale forhold i verden, så er EU ikke løsningen.
EU har kun én interesse: Sig selv. I jagten på nye handelsaftaler og energi ignorerer EU gang på gang menneskerettighederne og hensynet til for eksempel udviklingslandene.
EU’s egoistiske forbrugsforhold til omverdenen viser også sit ansigt i en umenneskelig flygtningepolitik. Som vi så det med tragedien ved Lampedusa, så tvinger EU’s grænsekontrol migranter og nødlidende asylansøgere ud på farlige ruter over Middelhavet og i armene på menneskesmuglere.
Jeg arbejder i stedet for et internationalt samarbejde, som styrker solidaritet og lighed på tværs af landegrænser og rækker længere end EU’s.
