fbpx Skip to content

Stem nej til nyt europæisk selskab

LO.DK: LO er stærkt skeptisk overfor EU-kommissionens forslag om oprettelse af en ny type selskab kaldet privat europæisk selskab (SPE). Forslaget eller ”forordning om et privat europæisk selskab (SPE)”, vil forringe danske lønmodtageres mulighed for medarbejderrepræsentation i bestyrelsen for deres arbejdsplads.

LO’s formand Harald Børsting opfordrer derfor den danske regering til at stemme nej, når forslaget kommer til afstemning den 3.-4. december på EU’s ministerrådsmøde. I morgen, fredag den 27. november behandles sagen i Folketingets europaudvalg, som skal give mandat til regeringen.

– Forslaget forringer danske lønmodtageres mulighed for at sidde med i virksomhedens bestyrelse. Det er jo næsten ikke til at bære, da Folketinget sidste år vedtog en ændring af selskabslovgivningen, hvor reglerne om medarbejderrepræsentation blev gennemgribende moderniseret ”“ endda efter et grundigt udvalgsarbejde, hvor både lønmodtager- og arbejdsgiversiden bakkede op om ændringerne i loven, siger Harald Børsting, der har sendt et brev til Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg.

Læs hele artiklen på LOs hjemmeside – klik her!

Back To Top