skip to Main Content

EU holder hånden over sine egne i skattely-sag

EU’s længe ventede sortliste over skattelylande omfatter ikke et eneste EU-land. MEP Rina Ronja Kari peger på, at EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker selv har spillet en central rolle i at gøre Luxembourg til et fremtrædende skattely. 

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker var skatte- og premierminister i Luxembourg, da landet gav skatterabatter til 340 multinationale selskaber. (Arkivfoto: EPP / WikiMedia Commons).

Den 5. december kom EU’s længe ventede sortliste over skattelylande.

EU har arbejdet på listen siden februar, og den skulle være unionens svar på de seneste års mange lækager-sager, som blandt andet har vist hvordan EU’s indre marked gør det muligt for multinationale selskaber at minimere skattebetalingen i de lande, hvor de tjener deres penge.

Sortlistningen skulle pege nogle lande ud, som forventes at miste adgang til EU-midler. Men der er særligt én ting, der falder i øjnene på den liste, som EU’s finansministre blev enige om: Der er slet ingen EU-lande på den!

“Selvom en række EU-lande lever op til EU’s egne kriterier for skattelylande er de ikke med på listen,” fortæller Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Hun peger blandt andet på EU-lande som Irland, Holland, Malta og Luxembourg

Skandalen om Juncker

Den hullede sortliste kommer ikke bag på Kari. Hun mener, at det ligger fint i tråd med skandalen om Jean-Claude Juncker.

Han var skatte- og siden premierminister i Luxembourg, da landet gav lukrative skatterabatter til ikke mindre end 340 multinationale selskaber.

“Men Juncker er aldrig blevet undersøgt for sin rolle i skatteaftalerne. I stedet blev han udnævnt til formand for EU-kommissionen – det EU, som altså nu har undladt netop Luxembourg på listen over skattely-lande, der skal sortlistes,” påpeger Rina Ronja Kari.

Mens Juncker gik fri, blev whistleblowerne bag afsløringerne idømt bøder og fængselsstraf. Deres ankesag starter igen i Luxembourg til januar.

“Og for at det ikke skal være løgn, så har EU-kommissionen i mellemtiden fået vedtaget et direktiv, der gør det nemmere at straffe whistleblowere bag netop den type sager i hele unionen!,” siger Kari.

EU spiller fallit

Også på andre områder kommer EU til kort når det gælder skattely.

Rina Ronja Kari har blandt andet kæmpet for et register over de reelle ejere af virksomhederne.

“Men EU-systemets vilje til at gøre noget er simpelthen imponerende lille. Vi fik et register med alt for få oplysninger og begrænset adgang for offentligheden,” siger hun.

I november skulle parlamentet og EU-rådet også været blevet enige om et nyt anti-hvidvaskningsdirektiv, som skulle skabe mere gennemsigtighed omkring skatteunddragelse.

“Men da vi dukkede op til mødet fik vi at vide, at Rådet ikke var i stand til at forhandle, fordi de ikke har noget mandat. De kunne simpelthen ikke blive enige om en holdning til mere gennemsigtighed!,” fortæller Rina Ronja Kari.

 

Debatmøde om skattely

Du kan høre mere om EU og skattely, når Folkebevægelsen til januar inviterer til debatmøde under overskriften Skattely: Holder EU hånden over skurkene?. Det er lørdag den 27. januar klokken 14-16 i København – følg med på Facebook og folkebevaegelsen.dk for mere info!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk