fbpx
skip to Main Content
Vi skal selv bestemme over vores velfærd
Foto: HQuality, Shutterstock (1406424245)

Velfærd

EU har stor indflydelse på velfærden i medlemslandene. Det sætter den nordiske og universelle velfærdsmodel under pres.

120 millioner europæere lever på grænsen til fattigdom, og 27 millioner er blevet kastet ud i arbejdsløshed. I nogle lande står over halvdelen af de unge uden arbejde. Den økonomiske krise i 2008 kastede Europa ud i store problemer, og EU’s svar på krisen har været en nedskæringspolitik, der indtil videre er slået fejl og kun har gjort ondt værre.

I Danmark er vi historisk kommet igennem økonomiske kriser ved at investere store summer penge i vores fælles velfærd, infrastruktur og energi. Derigennem har vi skabt velstand og jobs, men siden Danmark tiltrådte EU’s finanspagt i 2012, er det ikke længere tilladt at foretage store investeringer for at skabe arbejdspladser.

Vi skal kunne bestemme selv over vores velfærd

Vi er nødt til at bryde med EU’s økonomiske politik, hvis vi skal få bugt med arbejdsløsheden i Danmark såvel som i resten af Europa.

EU dikterer en stram økonomisk politik, der fører til velfærdsnedskæringer i danske kommuner. Det er ikke rimeligt, at EU skal befale antal pædagoger i vores børnehaver, lønnen til SOSU-assistenten, der tager sig af vores bedsteforældre, eller hvordan vi bedst skaber arbejdspladser.

Det bør være op til os selv.

På samme måde skal EU ikke kunne tvinge Danmark eller andre medlemslande til at privatisere mere og mere velfærd og sælge fra fællesskabet til private virksomheder.

Det bør også være op til os selv; regnedrengene i EU skal ikke have lov at lege købmand med dansk velfærd.

Rigtig mange borgere og ikke mindst offentligt ansatte oplever i disse år, hvordan der bliver skåret ned på velfærden, og i det følgende kan du blive klogere på, hvordan dette hænger sammen.

EU’s påvirkning af velfærden i Danmark

Grundlaget for EU-samarbejdet er jo Lissabon-traktaten. Dens principper bliver udmøntet som konkret politik i en række pagter og andre aftaler, som Folketinget og de andre nationale parlamenter så igen implementerer i egne nationale love.

Stabilitets- og vækstpagten

EU påvirker især velfærdssamfundet gennem det, der hedder Stabilitets- og vækstpagten, som oprindeligt blev vedtaget i 1997.

Pagten var oprindeligt en udmøntning af Maastricht-traktatens bestemmelser om de offentlige budgetter. Siden er Maastricht blevet erstattet af det nuværende grundlag for EU-samarbejdet, Lissabon-traktaten.

Stabilitets- og vækstpagten er nu en udmøntning af artikel 121 og 126 i Lissabon-traktaten. I PDF’en, der er link til nedenfor, kan de to artikler findes på side 113 og 116.
Læs mere her…

Stabilitets- og vækstpagtens regler skal blandt andet sikre, at der er balance på de offentlige budgetter.

Ifølge pagten må medlemslandene ikke have et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet (BNP), og deres offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 procent af BNP. Det er Stabilitets- og vækstpagtens konvergenskrav.

Bruttonationalprodukt (BNP)

  • BNP er et lands samlede produktion i en given periode, oftest et kvartal eller et år.
  • BNP opgøres som værdien af den samlede produktion fratrukket af værdien af de varer og tjenester forbrugt i produktionen.
  • Ifølge Danmarks Statistik lå Danmarks BNP for 2020 på 2.329.561.000.000 kroner.

Hvis landene ikke overholder konvergenskravene, kan de blive straffet økonomisk. De lande, der er med i euro-samarbejdet, kan blive pålagt bøder, mens de lande, der – som Danmark – står udenfor euro-samarbejde kan få suspenderet hele eller dele af den støtte, som de modtager fra EU’s struktur- og investeringsfonde.
Læs mere her…

Stabilitets- og vækstpagtens påvirkning af velfærden sker især gennem to sæt af regler: 1) Det europæiske semester samt 2) Finanspagten og Budgetloven.

1) DET EUROPÆISKE SEMESTER

Det europæiske semester er den årlige kontrol om, hvorvidt medlemslandene overholder reglerne i Stabilitets- og vækstpagten.

Hvert år i maj kommer EU-kommissionen og Rådet af stats- og regeringschefer med en række henstillinger til de enkelte lande om reformer af deres velfærdssamfund med henblik på at leve op til pagtens regler om budgetbalance.

Landene har forpligtet sig til at leve op til henstillingerne, når de fastlægger det næste års budget og træffer politiske beslutninger om for eksempel økonomi, arbejdsmarked, uddannelse og så videre.
Læs mere her…

I maj 2010 fremlagde EU-Kommissionen gennem Det europæiske semester en rapport, der fastslog, at Danmark havde for stort underskud på de offentlige finanser og dermed ikke levede op til konvergenskravene i Stabilitets- og vækstpagten. Senere fulgte Kommissionen og Rådet op med en række anbefalinger til konkrete reformer.

Dermed blev Danmark omfattet af EU’s underskudsprocedure og pålagt dels at bringe det offentlige underskud ned under 3 procent af BNP og forbedre budgetterne med 24 milliarder kroner.

Genopretningspakke 2010

På den baggrund vedtog den daværende VK-regering med stemmer fra Dansk Folkeparti den såkaldte ”genopretningspakke” i juni 2010.

Læs mere her…

Dagpengereformen

Dagpengereformen var en del af genopretningspakken fra 2010. Det fremgår blandt andet af reformteksten på side 12.
Læs mere her…

Berlingske har lavet ”Den store guide til dagpengeballaden”, hvor du kan få overblik over, hvad der var op og ned, da dagpengereformen blev vedtaget.
Læs mere her…

Reformen af efterløn, fleksjob og førtidspension

Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte reformerne af efterløn samt fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra Kommissionen og Rådet i Det europæiske semester.

Det kan man se i dette dokument fra Rådet i 2011, hvor der på sidste side står, at Rådet på baggrund af henstillinger fra Kommissionen henstiller til Danmark om i 2011-2012 at “tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper.”
Læs mere her…

De anbefalede også indførelsen af budgetlofter i kommuner og regioner, som vi vender tilbage i afsnittet om Finanspagten.

Det fremgår blandt andet af denne note fra Folketingets Europaudvalg, hvor man kan læse på side 3, at Kommissionen anbefaler, “at efterlønsreformen gennemføres i Folketinget, at invalidepensionen reformeres og at fleksjob-systemet også reformeres”, samt at “Kommissionen anbefaler tillige forslaget om budgetlofter, der lægger loft over visse offentlige udgifter,” og at “det er vigtigt i denne forbindelse også at få inddraget kommuner og regioner under lofterne.”
Læs mere her…

Det europæiske semester – opsummering:

  • EU kommer hvert år med henstillinger gennem Det europæiske semester til, hvilke tiltag landene skal gennemføre for at overholde budgetreglerne i Stabilitets- og vækstpagten.
  • Reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension og dagpenge er alle indført på baggrund af henstillinger fra Det europæiske semester.

2) Finanspagten og Budgetloven

Det andet vigtige sæt af regler er Finanspagten, som i Danmark er udmøntet gennem Budgetloven.

Finanspagten

Finanspagten er en opstramning af Stabilitets- og vækstpagtens krav om balance på budgettet, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2011 som en reaktion på finanskrisen.

Finanspagten gælder for alle eurolandene, men EU-landene uden for eurosamarbejdet kan også vælge at deltage i den. I 2012 valgte et flertal i Folketinget at slutte Danmark til Finanspagten uden en forudgående folkeafstemning.

Finanspagten indfører en regel, der definerer, hvornår det offentlige budget er i balance. Budgetterne overskrider reglerne, hvis det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser overstiger 0,5 procent af BNP. Reglen står i Finanspagtens artikel 3, stk. 1b, som man kan finde på side 11.
Læs mere her…

Finanspagten betyder, at politikerne i Folketinget har et meget snævert udvalg af værktøjer i den økonomiske politik, og at de eksempelvis ikke kan vælge at lave investeringer i velfærden eller offentlig infrastruktur for at sætte gang i hjulene i en tid med høj arbejdsløshed.
Læs mere her…

Det er også derfor at flere økonomer kritiserer, at EU’s økonomiske politik fører til nedskæringer. Blandt andet siger den nobelprisvindende økonom Paul Krugman, at Finanspagten “reelt binder landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen.”
Læs mere her…

Budgetloven

Politikerne i Danmark har implementeret Finanspagtens regler i den nationale lovgivning med den såkaldte Budgetlov fra 2012, der lægger lofter for udgifter i kommunerne, regionerne og staten.

I Finansministeriets meddelelse om Budgetloven står der, at: “Den internationale krise og særligt den europæiske finans- og gældskrise har medført, at der stilles endnu skrappere krav til udviklingen i de offentlige finanser fra EU’s side, ligesom den er baggrunden for den finanspagt, som for nylig er forhandlet på plads. For at Danmark kan tilslutte sig finanspagten kræves, at pagten implementeres i dansk lovgivning. Dette sker som led i budgetloven.
Læs mere her…

Finansministeriet henviser også til budgetloven, når der bliver fastlagt udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de enkelte år. I aftalen om fastsættelse af udgiftslofterne for 2014-2017 står der for eksempel på side 1, at: “Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal af Folketinget i juni 2012. Der skal fastsættes udgiftslofter for perioden 2014-2017, jf. budgetlovens §21.”

På Finansministeriets hjemmeside kan du finde oversigter over alle udgiftslofter fra og med 2014 til og med 2024.
Læs mere her…

Udgiftsloftet lægger stramme rammer for, hvor mange penge der er til den kommunale, regionale og statslige velfærd, selvom udgifterne stiger. Truslen om økonomiske sanktioner lægger samtidig et voldsomt pres på kommunerne om ikke at bruge for mange penge.

Finanspagten og budgetloven – opsummering:

  • Lissabontraktaten er udmøntet i Stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser om balance på de offentlige budgetter, som igen er strammet op i Finanspagten. Folketinget har udmøntet Finanspagten i Budgetloven, og den er så udmøntet gennem udgiftslofterne i staten, kommunerne og regionerne.
  • Reglerne betyder, at politikerne i Danmark kun kan føre en stram økonomisk politik og ikke for eksempel investere i velfærd.

For at gøre det hele lidt mere overskueligt, har vi til sidst summeret teksten op i en graf:

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, så er du altid velkommen til at kontakte os på fb@folkebevaegelsen.dk. Vi kommer gerne til din forening, institution, klub osv. Vi kan også mødes online og du kan se mere om os her på hjemmesiden eller på sociale medier.

Back To Top