Flere lande ønsker militært EU-hovedkvarter
De fem lande beder i et brev d. 2. september til EU’s udenrigsminister, Catherine Ashton, om at få undersøgt “alle institutionelle og retlige muligheder til rådighed for medlemsstaterne, inklusiv permanent struktureret samarbejde, for at udvikle de kritiske kapaciteter ved den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig en permanent planlæggelses- og gennemførselsformåen.”
Permanent struktureret samarbejde er en mulighed, der kom til med vedtagelsen af Lissabontraktaten. Muligheden tillader, at ni lande kan gå enegang med et EU-projekt uden de resterende medlemslandes opbakning.
Ønsket om et militært hovedkvarter kommer på baggrund af ønsket om et mere handlestærkt EU, som skal være rede til med kort varsel at sende specialstyrker til brændpunkter rundt om i verden.
Initiativet kan ses i lyset af EU’s fraværende rolle i forbindelse med Natos mission i Libyen, hvor de enkelte medlemsstater gik enegang uden om EU. Samtidig har USA kritiseret EU’s dalende militære kapaciteter og engagement i militære mission rundt omkring – senest i forbindelse med Libyen-missionen. “Den mægtigste militære alliance [NATO] er kun 11 måneder inde i en militær operation mod et svagt bevæbnet regime i et tyndt befolket land. Alligevel er mange allierede ved at løbe tør for ammunition, der kræver at USA endnu engang skal gøre op for forskellen,” udtalte Robert Gates, daværende amerikansk forsvarschef, i juni.
Det er endnu for tidligt at spå om eventuelle forbeholdsafstemninger i den kommende valgperiode i Danmark, men kommer der en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, kan et eventuelt ja betyde, at Danmark bliver omfattet af denne udvikling mod et fælles EU-militær.
Oskar Lund Rasmussen