fbpx Skip to content

Folkeafstemning om Schengen-aftalen?

Dansk Folkeparti ser ud til at varme op til det kommende folketingsvalg med en melding om, at ”Hvis der kommer en besked fra EU-Kommissionen om, at vi skal ændre noget i aftalen, så er vores svar, så lad os i stedet få en folkeafstemning om, om vi overhovedet skal være med i Schengen-aftalen”.
Det handler naturligvis om aftalen om toldkontrol ved de danske grænser, som kristendemokraten Per Ørum Jørgensen også var med i. Han benytter lejligheden til ligeledes at markere sig med udtalelsen ”Et krav om en folkeafstemning vil være et brud på vores grænseaftale, og dermed vil det betyde, at der ikke er en aftale længere”.
Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen afviser en afstemning med en kommentar om, at ” Nu er vi ude i noget meget hypotetisk, for vi er af den klare opfattelse, at aftalen overholder Schengen”, som han siger til Politiken.

– Der er ikke meget, der tyder på, at den danske aftale om toldkontrol er et alvorligt brud på Schengen-aftalen. Hvis vi skal have en folkeafstemning bare for at flytte et par kommaer, er der andre meget vigtigere EU-spørgsmål, som vælgerne burde spørges om. Men Folkebevægelsen har naturligvis altid ønsket en afstemning, som kan få Danmark ud af Schengen, udtaler Søren Søndergaard, medlem af af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Schengen-aftalen er en grundsten i EU’s Fort Europa- og Big Brother-politik, som betyder en uhæmmet overdimensioneret overvågning af borgerne i EU-landene og solidt bevogtede høje mure mod folk fra omverden, der flygter fra fattigdom og uro, som EU ofte har et stort medansvar for.

Back To Top