skip to Main Content

Kæmpe EU-tiltag på vej: Fælles gæld og euro

Foto: pixabay.com

I morgen, onsdag d. 27. maj, ventes EU-Kommissionen at fremlægge både budget og udkast til en fælles fond, hvor EU dels vil pumpe budgettet op efter Storbritanniens exit og forventeligt også vil foreslå en fælles gældsætning på intet mindre end 3.700 milliarder kroner efter fælles forslag fra den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel. Især det sidste er et gigantisk nybrud.

Af Jakob Lindblom, Folkebevægelsen mod EU Århus

Herhjemme har regeringen, SF og de borgerlige afvist planen, og Danmark er gået sammen med Østrig, Holland og Sverige i det, der noget nedladende er blevet døbt “sparebanden”. Det handler dog ikke kun om penge og besparelser eller ej, selvom beløbet er gigantisk og kommer oveni, at det i dag netop er kommet frem, at den første regning for corona herhjemme kræver lån for 294 milliarder kroner. Det handler derimod om et ekstremt vidtgående skridt i føderalistisk retning.

Pest eller kolera?

EU, Macron og Merkel ønsker fælles lån, hvor alle lande hæfter samlet, og hvor EU så kan give pengene i støtte som en anden finansminister. Både Danmark og en håndfuld andre lande ønsker, at dette gives som lån til de enkelte lande, der selv hæfter for egen gæld, og så kan der følge krav om grøn omstilling, god regeringsførelse og reformer med, hvis ikke de gældssatte lande kan betale.

Alt efter hvilke krav der stilles til låntagerne i den danske model, så kan det have stor negativ betydning, ligesom vi så i den græske gældskrise, men samtidig er Folkebevægelsen mod EU lodret imod Merkel og Macrons planer, der er enormt vidtgående.

Føderalisme et skridt tættere på EU

Hvis man sammenligner med USA’s historie, så var året 1790 skelsættende, da man her efter den amerikanske uafhængighedskrig for første gang samlede de amerikanske staters gæld under forbundsregeringen.

Dette kaldes i økonomisk teori for “Hamilton-øjeblikket” efter den første amerikanske finansminister Alexander Hamilton. Det var dette som samlede Amerikas Forenede Stater og bandt dem til forbundsregeringen, simpelthen fordi staterne var bundet af deres gæld, og netop dette var, ifølge en lang række forskere, fødslen på moderne føderalisme.

Det er lige nøjagtigt dette, som nu forsøges indført i EU med Macron-Merkel-planen, der vil binde medlemslandene til EU i fremtiden og sikre, at nye magtbeføjelser kan flyttes til Bruxelles. Det bliver en de facto EU-forbundsregering, der har magt over de enkelte lande via en fælles finans og gældspolitik. Også selvom man ikke siger det højt.

Delte meninger blandt danske partier

En så stor fælles gæld er en enorm knortekæp bag ryggen, som kan få landene til at makke ret.

Det er derfor, at selv Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, der ofte betegner sig som jubeleuropæer, har udtalt:

Det vil være et meget stort skridt i retning af en føderalistisk udvikling, hvor Europa bliver et land med en fælles finanspolitik. EU består af selvstændige lande, der samarbejder – og viser solidaritet og hjælper hinanden. Men fælles lån vil være at gå for langt.” DR.dk, d. 22. maj

Det Radikale Venstre er for Macron-Merkel planen, mens Enhedslisten ikke er afvisende overfor den, da de ser det som ”solidarisk” at give støtte til landene i stedet for at låne samtidig med, at man optimistisk regner med at kunne stille grønne krav til planen. Dermed overser Enhedslisten totalt det føderalistiske i den fælles gældsætning.

Regeringen, SF og de borgerlige partier har indtil videre afvist planen.

Tvungen euro?

Et fingerpeg om hvad den politiske magtcentralisering, der ligger i en fælles gældsætning, skal bruges til, kom måske i et lækket notat bragt i avisen Frankfurter Allgemeine forleden. Her kan man læse, at det er planen, at alle lande skal være med i euroen senest i 2025, og samtidig drømmes der højt om en fælles eurofinansminister med eget budget og fælles arbejdsmarkedsreformer herunder fælles arbejdsløshedsforsikring, som kan blive en bombe under danske a-kasser. Dette passer som fod i hose med teorien om EU’s Hamilton-øjeblik.

Det bliver dermed et meget meget afgørende politisk slagsmål, som vi vil se de kommende dage. Den fælles gældsætning skal vedtages med enstemmighed, så Danmark kan sammen med de tre andre lande blokere for planen, hvis de kan modstå presset. Tiltag begrundet i gælden kan så efterfølgende vedtages med flertalsafgørelser, hvor vi kan stemmes ned og trues med knortekæppen, så det er nu, at det gælder.

Yderligere udvidelser af EU-budgettet

Samtidig lægger EU-Kommissionen også op til at udvide de normale budgetter, så Danmark skal betale 25 milliarder kroner om året i stedet for de cirka 20 milliarder kroner, vi på nuværende tidspunkt årligt må slippe for vores EU-medlemskab. I dag får vi cirka 10 milliarder kroner retur til diverse støtteordninger, som vi ikke selv bestemmer ,og dette vil ikke stige, selvom regningen stiger. Vores EU-underskud vil altså vokse.

Der er god grund til at frygte, at dette ender med en lokumsaftale, hvor Macron-Merkel-planen gennemføres, og vi måske får lidt rabat eller en mindre stigning. Dette vil være skidt, da det vil gøre det meget dyrere at træde ud af EU igen på grund af den gæld, vi skal hæfte for, og politisk vil det være en katastrofe i form af øget magt til EU-systemet.

Uanset hvordan det ender, så er EU i en enorm krise

Det har vist sig aldeles uden betydning hidtil i coronakrisen. Tvært imod har dets mange anbefalinger om besparelser på sundhedsvæsenet udhulet de nationale sundhedsvæsener.

Hvis planen om fælles gældsætning lykkes, står EU enormt styrket i den centrale magt, og dette kan åbne op for andre slagsmål: Vil Kommissionen som et kompromis med Danmark, Sverige, Holland og Østrig kræve så strenge modydelser for støtten, at EU-modstanden blomstrer op i Sydeuropa igen? Vil budgetforhandlingerne sprænge unionen? Hvordan går det med Brexit? Ender Danmark med at få en ny euroafstemning, som kan betyde vejen ud af EU?

Den kommende tid vil få afgørende betydning for Danmarks EU-medlemsskab.

Kilder:

Frankfurter Allgemeine (21.05.2020): Brüssel fordert mehr Geld für den Euroraum

DR Nyheder (22.04.2020): Støttepartier presser regeringen om fælles EU-lån

Berlingske (21.02.2020): Mette F. kæmper som en løve: Alligevel risikerer Danmark EU-nederlag

 

 

Folkebevægelsen mod EU's Landssekretariat

Lyngbyvej 42
2100 København Ø

Åbningstider:

Mandage, tirsdage og onsdage:
Kl. 10.00 - 15.00

Tlf. 35 36 37 40
fb@folkebevaegelsen.dk

Telefontider:

Mandage, tirsdage og onsdage:
Kl. 10.00 - 15.00

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk