fbpx
skip to Main Content

Om EU, varm luft og kampen for biodiversitet

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay


Coronakrisen har i høj grad været med til at sætte spot på, at biodiversitet er vigtig; Det viser sig nemlig, at pandemier i høj grad opstår på grund af den måde, vi trænger naturen tilbage på. Af samme grund har alle politiske institutioner fået travlt med at forsikre om deres ansvarlighed, når det handler om at kæmpe for naturens mangfoldighed.

Af Karen Sunds,
Landmand og medlem af Folkebevægelsen mod EU

For nogle måneder siden dukkede der således en helsides annonce op i vores lokale ugeavis her i Syddjurs. Overskriften på den ”Morten Kochske” annonce var: “Mols Bjerge præsenteres i samarbejde med EU og Socialdemokratiet”.[i]

Videre kunne man læse: “Sammen med EU kæmper Socialdemokratiet for at bevare sjælden og truet natur i Danmark, eksempelvis Mols Bjerge. Hvert år støtter EU dansk natur med mange millioner kroner. Og det gør en forskel. Sammen kan vi bevare den dejlige danske natur.”

Man måtte jo lige pudse brillerne en ekstra gang og også tørre øjnene, for det er da for rørende. EU er en vigtig medspiller for at sikre biodiversiteten og den vilde natur!

Greenwashing af EU

Desværre er det mere tragisk end det er komisk, for der bruges uendelig mange ressourcer og spalteplads på at tegne et billede af EU som en “grøn supermagt”, der kæmper for klimaet og biodiversiteten. Hver gang EU slår den mindste lille CO2-korrigerede prut, bliver det pustet op af ja-sigere og presse til en stor ”fake-grøn” ballon.

Vi så det igen for nogle uger siden, da regeringen offentliggjorde sin klimahandlingsplan for landbruget. Igen kunne man læse i medierne, at det er EU, der presser Danmark. EU vedtager sin landbrugsreform for årene 2021-2027 senere i år, og her skulle der angiveligt være strenge krav til, hvordan landene efterlever kravene for at mindske CO2-udledning.

Det er jo præcist det billede, som EU-Kommissionen ønsker, at der skal tegnes, men det er nødvendigt at dykke en anelse ned under det tykke lag fernis.

EU’s landbrugspolitik er en stor synder

EU’s landbrugspolitik, udøvet gennem mere end fem årtier, er stærkt medansvarlig for, at vi i alle EU-lande har set en voldsom koncentration af jord og produktionsmidler på få hænder samt en stærk udvikling af monokulturer i afgrøderne. Det er dokumenteret i mange forskningsrapporter, faktisk også i EU’s egne rapporter.

Årsagen ligger i den måde, som landbrugsstøtten fordeles på. Langt den største del af støtten gives via Søjle 1, som “direkte støtte”, såkaldt hektarstøtte. Det vil sige, at jo flere hektar du har, og jo mere du producerer, jo mere støtte får du.

Stadig intet opgør med “direkte støtte”
Da arbejdet med at forhandle om den nye EU-landbrugsreform for perioden 2021-2027 gik i gang for efterhånden flere år siden, kom EU-Kommissionen under voldsomt pres fra både miljøorganisationer og bondeorganisationer, der krævede et opgør med denne politik.

Især var det et stærkt krav, at støtten skulle flyttes væk fra Søjle 1 og over i Søjle 2, hvor støtten kan gives til særlige formål, for eksempel landdistrikter.

Ingen udsigt til grønne forandringer

EU’s landbrugsreform er ikke endelig vedtaget i øjeblikket, men det står klart, at der IKKE er sket markante ændringer i den måde, støtten gives på. Langt hovedparten af støtten gives stadig via Søjle 1.

En del af den direkte støtte skal her lægges over i de såkaldte ”ecoshemes”, der er étårige aftaler om støtte til særlige miljøtiltag. Det forventes ifølge Altinget (note 2), at EU vil kræve, at 22 procent af den direkte støtte skal gå til grønne tiltag i 2023, stigende til 25 procent i 2027.

Det kan jo umiddelbart se meget tilforladeligt ud. Problemet er blot, at det åbenbart er meget let at få del i disse midler, uden at landmanden foretager sig noget som helst, som han ikke allerede gjorde i forvejen.

Business as usual

Ifølge Altinget har forsker Michael Friis Pedersen fra Københavns Universitet lavet en udredning om dette fænomen, og han vurderer, at den del af “ecoschemes”-støtten, der går til landmænd, uden at de i realiteten har ændret noget som helst, vil ligge et sted mellem 70 og 85 procent![ii]

Så meget for EU’s grønne profil. Når man dykker lidt ned under alle hensigtserklæringerne, så er det rigtig meget “business as usual”.

Mercosur-handelsaftalen

Det allerværste eksempel på hvilke mål EU i virkeligheden forfølger, skal vi finde i handelspolitikken, nemlig i den såkaldte Mercosur-handelsaftale, som man arbejder intensivt på at få færdiggjort i øjeblikket.

Handelsaftalen indgås med fire latinamerikanske lande; Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.

Øget eksport
Aftalen skal markant øge EU’s import af især soya, oksekød samt ethanol udvundet af sukkerrør fra Mercosur-landene. Til gengæld skal Mercosur aftage store mængder biler fra den tyske bilindustri.

Handelsaftalen vil være fatal, fordi den vil yderligere forstærke det, der allerede foregår: At de store jungleskove i Amazonas-området sættes i brand for at skaffe jord til produktion af soya.

Dette vil få katastrofale konsekvenser for den globale opvarmning, fordi skovene i Amazonas-området fungerer som “verdens lunger“.

Mere sprøjtegift
Dertil kommer, at aftalen vil øge eksporten af sprøjtegifte fra EU til Mercosur, fordi en lang række sprøjtegifte, der ellers er forbudt i EU, er tilladt i Mercosur-landene.

Foruden at dette forurener i de indvundne områder i Latinamerika, betyder det også, at der er rester af disse sprøjtemidler i de varer, vi importerer igen.[iii]

Større risiko for virus
Endelig er det indlysende, at når junglen brændes af, og de vilde dyr trænges tilbage, vil der være endnu større fare for, at virussen, der findes hos de vilde dyr, springer til tamdyr og mennesker.

Som Carsten Rahbek, professor fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, forklarer det: “Jo mere vi presser de vilde dyr og arter tilbage, jo mere vil virussen springe over på tamdyr – grise, høns, mink – og derfra videre til mennesker, for at overleve. Der har altid været virusser i vilde dyr, men i takt med at disse udraderes, stiger presset af virus på os mennesker og vores produktionsdyr.”

Så hvis EU mener det mindste med sin omsorg for klima og biodiversitet, så skal den handelsaftale stoppes øjeblikkeligt.

Regeringens udspil

Lad os lige vende tilbage til regeringens udspil til en klimahandlingsplan for landbruget.

Vi ser lige væk fra de dele af udspillet, der er “varm luft” som eksempelvis forskning i at ændre køernes foder, så de på sigt ikke slipper så meget CO2 ud, når de bøvser og andre ting, som ingen i realiteten kender de faktiske virkninger af endnu.

Hvis vi derimod ser på de mere konkrete tiltag i udspillet, er det slående, at de er fuldstændig vævet sammen med brugen af EU’s landbrugsstøtteordninger.

Miljø og biodiversitet taber igen
Ifølge Altinget er det planen, at EU-landbrugsstøtten skal finansiere cirka 81 procent af den samlede handlingsplanog netop fordi planen tager sit udgangspunkt i EU-politikken, er det nærmest på forhånd afgjort, at den ikke kommer i nærheden af de reelle problemer med miljø og biodiversitet.

For det store altoverskyggende problem er den industrielle og intensive måde, som vi producerer animalske fødevarer på i dette land. Det gælder frem for alt de store svinefabrikker. Dette emne går man i en stor bue udenom. Som det konstateres af Teresa Scavenius, klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet:

“Regeringen forestiller sig, at vi på en eller anden måde kan være et grønt foregangsland uden at røre kødindustrien, som er verdens største, målt pr. indbygger.” [iv]

Produktionen af animalske fødevarer er problematisk
Hvorfor er det uomgængeligt nødvendigt at se på vores måde at producere animalske fødevarer i Danmark, hvis vi skal gøre noget for biodiversiteten? Carsten Rahbek forklarer det således:

“Vi mennesker har klemt en enorm mængde dyr ind på meget lidt plads. Nu er de spærret sammen i et lille bur. Så når de bliver syge, spredes sygdom og virus meget hurtigt. Samtidig er de her dyr meget stressede, fordi de lever under de her vilkår.  Når man er stresset, går det ud over immunforsvaret.“[v]

Nu er alle minkene slået ihjel, men næste gang kan det lige så godt være svinene, der formidler en ny farlig virus til mennesker. Slår vi så alle svinebesætningerne ned? Vi kan ikke bare fortsætte på den her måde. Vi må etablere dyrehold på en forsvarlig måde i stedet for.

Omlægning af landbruget nødvendigt

Lad os slå fast: Det handler i allerhøjeste grad også om at få skabt en omlægning af landbruget, der betyder, at de mennesker, der arbejder i landbruget, får en anstændig tilværelse, så de kan producere med god samvittighed og uden at skulle leve med bundløs gæld.

Og så det handler om, at der skal være anstændige arbejdsvilkår for de folk, der er ansat i landbruget.

Stop for udenlandsk opkøb
Her er det ikke mindst helt nødvendigt, at vi får stoppet, at dansk landbrugsjord og produktionsenheder opkøbes af udenlandsk kapital.

Siden liberaliseringen af landbrugsloven i 2015, der blev gennemført på grund af EU’s krav om kapitalens frie bevægelighed på det indre marked, ser vi en tendens til, at udenlandsk kapital opkøber danske gårde og dansk jord for derefter at udleje produktionsapparatet til unge danske landmænd, der ikke selv har en kinamands chance for at etablere sig.

Det er en farlig udvikling, der på sigt vil betyde, at det bliver meget, meget vanskeligere at omlægge landbruget på forsvarlig vis, fordi vi mister den politiske styring over det. Vi skal have stoppet dette.

Vi er nødt til at løse problemerne selv

Hvis vi skal komme i mål med alt dette, så kræver det i hvert fald, at vi IKKE tager udgangspunkt i de rammer, som EU lægger for landbrugsproduktionen.

Vi skal starte et helt andet sted. Vi skal SELV, forbrugere og bønder i Danmark, begynde at diskutere og beslutte, hvordan vi bedst kan løse opgaven uafhængig af EU’s indblanding.

Inspiration hos briterne
Vi kunne lade os inspirere af det britiske eksempel.

Briterne har taget deres nationale selvbestemmelsesret tilbage og har netop iværksat en plan, der over mindre end ti år skal gøre det britiske landbrug selvbærende, uden statsstøtte. Samtidig begynder de at tage skridt til at rette op på årtiers fejlsatsning i produktionen.

Ingen siger, at vi skal gøre ligesom briterne, men det at tage sin handlefrihed tilbage og selv sætte en retning der er ansvarlig, dét kan vi tage ved lære af.

Noter:

[i] Adresseavisen Syddjurs, 15. december 2020: Annonce

[ii] Altinget, 12. maj 2021: EU svinger taktstokken over regeringens landbrugsudspil

[iii] Altinget, 19. januar 2021: Grønne NGOér: Dansk Metals hyldest til handelsaftale overser miljø og klima

[iv] Altinget, 10. maj 2021: Momentum: Nedlukning af den danske kødindustri er det eneste ansvarlige

[v] Arbejderen, 19. januar 2021: Interview med Carsten Rahbek

Back To Top