fbpx Skip to content

Konference: Fagbevægelsen og EU-mindsteløn – hvad nu?

Hvornår:
05/11/2022 kl. 10:00 – 16:00
2022-11-05T10:00:00+01:00
2022-11-05T16:00:00+01:00
Hvor:
3F horsens
Havnen 13
8700 Horsens
Pris:
Gratis

Kom til stormøde og bliv klogere på fagbevægelsens muligheder for at bevare Den Danske Model efter vedtagelsen af EU’s mindsteløn. Og hør om EU’s betydning for det danske arbejdsmarked.

Folkebevægelsen mod EU arrangerer oplysnings- og debatmøde lørdag den 5. november hos 3F Horsens i anledning af Danmarks 50-års medlemskab af EU. Vi ønsker at give ordet til borgere, eksperter og aktivister, som har erfaring, viden og holdninger til emnet.

Samtidig sørger vi for, at de kritiske røster når frem til politikere på Christiansborg.

Oplæg og debat om:

• Overblik over EU´s tiltag på arbejdsmarkedet de sidste 50 år. Hvordan endte vi med et EU-løndirektiv?
– Velkomst- og introduktion ved Karen Sunds, bestyrelsesmedlem af 3F-Djursland.

• Hvad er de samfundsmæssige konsekvenser af en EU-mindsteløn i Danmark? Kan vi fastholde et velfærdssamfund på sigt?
– Oplæg ved Bent Greve, Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Forsker i arbejdetmarked og velfærdssamfund i et EU-perspektiv.

• Hvilke konsekvenser får mindstelønsdirektivet for lønmodtagernes vilkår på arbejdsmarkedet? hvad sker der med overenskomster, A-kasserne og de sociale rettigheder, der er knyttet til “den danske model”?
– Oplæg ved Jan Sylvest Andersen, faglig sekretær for transportområdet i 3F-TLB i Aarhus

• Brian Tollak NIelsen, formand for 3F-horsens og Allan Busk, formand for 3F Aalborg, indleder debatten om muligheden for at stoppe EU’s mindsteløn. Hvad gør vi nu?

Arrangementet finder sted d. 5. november kl. 10-15 i 3F Horsens lokaler, Havnen 13, 8700 Horsens. Det er gratis at deltage. Der er gratis frokost, men af hensyn til planlægning skal tilmelding ske på mail: rune@folkebevaegelsen.dk

Kom forbi, få ny viden og sig din ærlige mening!

Det er gratis og alle er velkommen. Vi glæder os til at møde dig.

Mødet er finansieret af Europa-Nævnet. Læs mere her: https://www.eu.dk/50

Del dette:
Back To Top