fbpx Skip to content

EU lagde grundlaget for dansk-færøsk strid

Erik Høgh-Sørensen
Tidl. EU-korrespondent for Ritzau, forfatter til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa", byrådsmedlem i Hjørring og medlem af Folkebevægelsen mod EU
04/07/2023

 

Den seneste tids hårde ord mellem danske og færøske politikere om russisk spionage er i virkeligheden en strid skabt af EU. I et årti har EU prøvet at snuppe færøske fiskeressourcer, og danske politikere har ydmyget Færøerne ved at tage EU-apparatets side – og netop derfor skaber de russiske fiskefartøjer, som anløber færøske havne spækket med spionudstyr, så megen splid. Hårdest i mælet er Søren Pape Poulsen (K), som reelt taler for at fratage Færøerne retten til selvbestemmelse i spørgsmålet om russisk-færøske fiskeaftaler. Det har fået Færøernes Høgni Hoydal, som taler for løsrivelse fra Danmark, til at svare igen og tale om dansk ny-imperialisme. ”Søren Papes reaktion siger jo faktisk, at hvis man skal behandle det her, skal man sætte demokratiet på Færøerne ud af kraft. Derfor er det en utrolig gammeldags og nationalistisk tilgang, Søren Pape har til det her,” sagde Høgni Hoydal til Danmarks Radio P1. Hoydals ord er ”vanvittige”, sagde Søren Pape Poulsens til Berlingske Tidende 30. april: ”På side et spinhåndbogen står der, at hvis man har en dårlig sag, kan man prøve med et modangreb,” sagde Pape.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er på omtrent samme linje. ”Det er nok svært at forestille sig, at man både kan opretholde sådan en særlig russisk relation og samtidig uddybe sin relation til Europa,” sagde Løkke ifølge DR.dk 25. april. Hvis man imidlertid lægger antræk til politisk hysteri til side, fremstår sagen langt mere speget og nuanceret. Der er fejl på begge sider, og Vladimir Putin udnytter dette. Færøerne har eskaleret problemerne ved at tækkes både Kina og Rusland. Samtidig mangler mange eurofile Christiansborg-politikere åbenlys interesse for Rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

På den ene side giver sagen om de russiske (spion)trawlere indtryk af, at Færøerne er ude af trit med Danmarks og NATO’s linje mod Vladimir Putin. Tidligere har Færøerne haft en upassende flirt med det kinesiske teleselskab Huawei, der også er berygtet for spionage.Eftersom Færøerne afhænger af NATO’s beskyttelse, virker flirteriet med diktaturer inkonsekvent. Men inkonsekvens kendetegner også ”kontinental”-Danmark. Allerede i februar 2022 kunne Danmark selv have smidt en hob russiske spioner ud, men det skete ikke, og dermed har danske politikere ikke meget at lade Færøerne høre.

Værre er at danske politikere siden 2013 reelt har undladt at repræsentere færøske fiskeinteresser under forhandlinger i Bruxelles – og for Færøernes velstand er fisk altafgørende. Nede i Bruxelles fremstod Færøerne som en dansk forhandlingsbrik, hvis interesser kunne forhandles væk til gengæld for andre politiske fordele, og i danske medier er skiftende regeringer sluppet afsted med uantastet at præsentere deres side af sagen. Humlen er, at både Færøerne og Danmark bidrager til den splid, som Putin nu på EU-Kommissionens forarbejde bruger til at drive kiler ind mellem Færøerne og Danmark.

EU’s skadelige rolle tog for alvor fart i 2013, da den græske EU-kommissær Maria Damanaki prøvede at få Færøerne til at afgive fisk til EU. EU-Kommissionen tog skridtet videre og eskalerede en mindre uenighed om kvoter for sild og makrel til en regulær handelskrig. Det paradoksale var, at sanktionerne ramte Færøerne økonomisk hårdere, relativt, end de sanktioner EU indførte mod Vladimir Putins regime efter Ruslands invasion af Krim i 2014. EU-apparatet vurderede formentlig, at skiftende danske regeringer ville forråde Færøerne og efterleve EU’s sanktioner frem for at tage en traktatkrænkelses-sag ved EU-domstolen. Og Bruxelles fik ret. Dermed tvang EU’s aggressive fremfærd Færøerne til at søge andre eksportmarkeder, mens forbrugerpriserne på fisk i Europa steg. Dermed er Søren Pape Poulsen (K) og andre danske politikere selv ansvarlige for at have tilføjet Færøerne og Rigsfællesskabet et alvorligt slag, og derfor burde Pape ikke undre sig over Hoydals harske tone.

I min bog ”Mod Vinden. Danmarks plads i Europa” har jeg tidligere anslået de færøske tab til 100 millioner kroner. Men det beløb er ikke præcist. Samtidig har danske mediers pro-EU-holdning ikke fornægtet sig. Nogle presseindslag har i de senere måneder grænset til mikrofonholderi og kildeafsmitning, især fra de københavnske mediehuses side. Men der er undtagelser. Jens Worning, en tidl. generalkonsul i Sankt Petersborg, skrev en kommentar i Kristeligt Dagblad 25. april 2023. Her slog Worning fast, at problemerne ikke startede med Krim-krigen i 2014, men med EU-handelssanktioner i 2013 mod Færøerne. ”Det [EU og Danmark] har siden skabt en handelsmur for forædlede fiskerivarer fra Færøerne, der begrænser den nordatlantiske eksport til EU’s indre marked. I stedet har man investeret milliardbeløb i en flåde, der er specialiseret til fiskeri i Barentshavet. De færøske fiskeeksportører stoppede af egen drift eksport til Rusland efter den 24. februar 2022. Fiskeriet i Barentshavet er forsat, fordi Rusland – også i egeninteresse – har indgået gunstige fiskeriaftaler, mens EU i et årti har meldt pas.”

Jovist, det danske diplomati og danske politikere har i den grad sovet i timen ved at se bort fra, at både EU og Vladimir Putin udgør en trussel mod Rigsfællesskabet.

Blandt kilderne i denne artikel er:

Fiskeritidende – EU arbejder på sanktioner mod Færøerne

Faggruppen.eu

 

Back To Top