Krigen i Ukraine har ført til en stor stigning i militærudgifterne i hele Den Europæiske Union, lyder det fra den engelske sociolog Gavin Rae, der vurderer, at tendensen ikke har nået sin ende.
I en mail til Arbejderen peger Gavin Rae på europæiske ambitioner om at omlægge til “krigsøkonomi” på grund af frygten for Rusland. Men ifølge Rae kan militariseringen få alvorlige konsekvenser for den grønne omstilling og for muligheden for at skabe fred i Ukraine.
Gavin Rae holder til i Polen, hvor niveauet af oprustning har været særligt højt sammenlignet med andre lande i EU. Her har den russiske invasion også haft stor påvirkning på flygtningeområdet og landbrugssektoren.
Kan ikke bryde igennem
Siden Rusland sendte tropper ind i Ukraine i februar 2022, har lande i EU brugt milliarder af ekstra kroner på våbendonationer og oprustning. I år forventer den danske regering for første gang at leve op til NATO’s målsætning om, at medlemslande skal bruge to procent af deres BNP på militæroprustning.
Selv om militariseringen på tværs af EU allerede har været historisk, vurderer den engelske sociolog Gavin Rae ikke, at oprustningen er ved at nå sin ende.
– Stigningen i militærudgifterne vil sandsynligvis fortsætte, da krigen i Ukraine ikke ser ud til at få en hurtig afslutning, og de europæiske lande frygter, at USA vil reducere sin militære støtte til Ukraine, hvis Donald Trump bliver valgt til præsident, lyder det fra Gavin Rae.
Ukraines militær har vist sig ude af stand til at bryde igennem de russiske linjer i det østlige Ukraine. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at Valerii Zaluzhnyi, der dengang var øverstkommanderende i den ukrainske hær, i november måtte indrømme, at Ukraines længeventede modoffensiv var mislykket.
Alligevel har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj nægtet at indgå i fredsforhandlinger for at få stoppet krigen med Rusland.
– Jeg er ikke klar til at tale med terroristerne, for deres ord er intet værd, sagde Zelenskyj i november.
Trump kan komme tilbage
EU virker klar til at støtte Ukraine til det sidste. Så sent som den 13. marts vedtog medlemslandene at bruge fem milliarder euro mere på militærbistand til den ukrainske hær.
Men i USA kan tonen få en anden klang. Donald Trump stiller igen op som præsident for Republikanerne, et parti, hvis medlemmer i USA’s kongres flere gange har blokeret for milliardstore militærpakker til Ukraine.
I den forbindelse har Trump foreslået at udbetale den militære støtte som lån fremfor donationer. I valgtaler har han ligeledes lavet sjov med, hvor mange penge Ukraine har modtaget fra USA under Joe Bidens præsidentskab.
– Jeg siger dig, Zelenskyj er en af de bedste sælgere i historien. Hver gang han kommer til landet, forlader han det med 50 eller 60 milliarder dollars. Jeg har aldrig været i stand til at gøre det. Han er den bedste sælger, lød det fra Trump på et af hans berømte rallies (valgmøder) denne måned.
Polen
Polen er det EU-land, der har den største grænse til det krigsplagede Ukraine. Ifølge Gavin Rae frygter mange polakkere, at Ukraine-krigen kan brede sig til Polen.
– Politikere har kapitaliseret på denne frygt ved at hævde, at Rusland vil invadere Polen, hvis det får succes i Ukraine, og at Polen bør opbygge sit militær som svar på denne trussel, beretter sociologen.
I 2023 brugte Polen fire procent af sin BNP på militæret – den højeste procentsats i NATO. Den polske regering har ambitioner om at opbygge en af EU’s stærkeste hære på 300.000 soldater i 2035.
Og det er ikke kun på spørgsmålet om militarisering, at krigen i Ukraine har haft betydelig indvirkning på Polen.
– Samtidig har den polske regering bygget en mur langs grænsen til Belarus, angiveligt for at holde flygtninge ude, som er rejst fra Afrika og Mellemøsten til Polen via Belarus, fortæller Gavin Rae og fortsætter:
– Snesevis af flygtninge er omkommet i polske skove i forsøget på at komme til EU i løbet af de sidste par år, og den polske regering hævder, at de er en del af en hybridkrig, som Rusland og Belarus fører mod Polen.
Monika Matus, aktivist for det polske netværk Grupa Granica (Grænsegruppe), advarer om, at polske grænsevagter bryder loven ved at skubbe flygtninge tilbage over grænsen til Belarus. Dét har en polsk domstol givet tre afghanske flygtninge medhold i.
Foruden øget oprustning og nye hårdhændede forsøg på at holde flygtninge ude, har krigen i Ukraine haft stor betydning for den polske landbrugssektor. Et oprør blandt polske bønder brudt ud, fordi bønderne blandet andet er sure over, at EU har fjernet kvoter og toldsatser på landbrugsvarer fra Ukraine. Det har nemlig betydet, at især ukrainsk korn underbyder korn produceret i Polen.
Som en del af oprøret har de polske bønder blokeret for grænseovergange til Ukraine, hvilket har forhindret lastbiler i at komme ind i Polen.
Krigsøkonomi
Imens EU’s kommisionsformand Ursula von der Leyen opfordrer til yderligere oprustning og “en ny europæisk forsvarstankegang lige fra institutioner til industrier og investorer”, stiller sociologen Gavin Rae sig kritisk over for militariseringen.
Det skyldes bland andet, at de dyre våbenindkøb primært er til gavn for store multinationale “militære virksomheder”, der tjener styrtende på krigen mellem Rusland og Ukraine samt krigen mellem Israel og Palæstina.
– I 2023 nåede USA’s våbensalg til udlandet for eksempel et rekordhøjt beløb på 238 milliarder dollars. Den største enkeltkøber af amerikanske våben har været Polen, oplyser Gavin Rae.
EU-landenes øgede forbrug på militæret er ifølge sociologen bekymrende, fordi det betyder, at der er færre penge til den grønne omstilling.
– EU-landene bruger i gennemsnit mindre end én procent af deres BNP på miljøbeskyttelse, hvilket allerede er langt under det, der bruges på militæret. Hvis militærudgifterne stiger som planlagt, kan vi forvente, at der bliver afsat færre ressourcer til at redde miljøet, advarer Rae og fortsætter:
– Man skal også huske på, at militæret er en stor bidragyder til CO2-udledningen. Militæret er blandt verdens største brændstofforbrugere og står for 5,5 procent af den globale udledning.
Derfor mener Gavin Rae, at fredsspørgsmålet må være på venstrefløjens læber på tværs af det europæiske kontinent. Han kommer med en stærk opfordring:
– Venstrefløjen i Europa er nødt til at placere fred i centrum af sin politiske strategi. Det er ikke noget valgfrit eller supplerende, men snarere det centrale punkt, som venstrefløjen bør føre kampagne omkring, og som vil adskille den fra dens politiske modstandere. Det skyldes værdien af fred i sig selv, som er den mest grundlæggende menneskerettighed. Samtidig vil man på den måde have en økonomisk politik, der prioriterer miljømæssige og sociale spørgsmål frem for at bruge flere penge på ødelæggelsesmidler.
Oprindeligt udgivet i netmediet Arbejderen 25. marts 2024. Læs artiklen her[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
