Flere penge, tak! Nu skal EU selv kunne opkræve skatter

Flertallet i EU-parlamentet mener, at EU skal kunne kræve skatter. Det sker som led i en plan om at sikre endnu flere indtægter til unionen.

Af Mads Lieberkind

EU skal nu have endnu flere penge fra medlemslandene – og skal selv kunne inddrive skatter.

I hvert fald hvis det står til et flertal i EU-parlamentet, som onsdag i Strasbourg vedtog en indstilling til de overordnede retningslinjer for den flerårige finansielle ramme for EU’s budget.

“Det er helt langt ude, at et flertal af mine kolleger kan sidde nede i salen og stemme for flere penge til EU, samtidig med at velfærden bløder i medlemslandene. De har da fuldstændig mistet jordforbindelsen” siger Rina Ronja Kari.

På vej mod EU-skat?

Som noget helt nyt har EU-politikerne vedtaget, at EU fremover skal kunne inddrive skatter, der direkte kan finansiere EU-budgettet.

Politikerne i parlamentet mener, at EU direkte skal kunne beskatte blandt andet finansielle tjenesteydelser, digitale virksomheder, forskellige former for forurening, og enkeltbrugsgenstande af plastik, for eksempel plastikbestik. Derudover er der tale om at der skal laves et EU-momssystem, og at nogle nogle af pengene derfra skal gå til EU-budgettet.

“Som noget helt nyt har flertallet i parlamentet også stemt for at der skal indføres egenindtægter, altså en egentlig EU-skat, hvor borgerne skal betale direkte til EU i stedet for gennem medlemslandene som hidtil,” Siger Rina Ronja Kari.

Kan koste Danmark en milliard

EU-parlamentarikerne vil også fjerne den såkaldte medlemsrabat, som gives til lande, der yder større bidrag til EU, end der kommer tilbage i EU-støtte.

I dag får Danmark omkring en milliard kroner om året i medlemsrabatter.

Parlamentets forslag kan altså ende med at koste skatteyderne herhjemme mindst en milliard årligt.

“Parlamentet har besluttet, EU skal have flere penge i budgettet. Indtægterne skal både komme gennem større bidrag fra medlemslandene, men også ved at gøre op med de nuværende medlemsrabatter. Det risikerer at koste Danmark over en milliard kroner årligt,” siger Rina Ronja Kari.

At rabatten afskaffes begrundes med, at Storbritannien, som var det land, der oprindeligt fik indført rabatterner, nu forlader EU.

Retningslinjerne bliver sendt til EU-kommissionen, som laver deres forslag til rammen for EU’s budget, som forventes færdig i maj i år. Hvis EU-parlamentets forslag bliver vedtaget, vil budgetrammen gælde fra år 2020 og frem til 2027.

Udover Rina Ronja Kari stemte fem danske MEP’ere (Løkkegaard, Dohrmann, Messerschmidt, Vistisen og Bendtsen) imod budgetrammen. To (Margrethe Auken og Rikke Karlsson) Stemte for, mens fire (Helveg-Petersen, Rohde, Kofod og Schaldemose) stemte blankt. Ole Christensen var ikke til stede ved afstemningen.

---

FAKTA: HVEM STEMTE HVAD OM BUDGETRETNINGSLINJERNE

For

Margrete Auken

Rikke Karlsson

Imod

Morten Løkkegaard

Jørn Dohrmann

Morten Messerschmidt

Anders Vistisen

Rina Ronja Kari

Bendt Bendtsen

Blankt

Morten Helveg-Petersen

Jens Rohde

Jeppe Kofod

Christel Schaldemose

Stemte ikke

Ole Christensen