fbpx Skip to content

Folkebevægelsen åbner største landsmøde i 20 år

Det er et styrket Folkebevægelsen mod EU, der netop har åbnet sit landsmøde.

Fra talerstolen kunne Rina Ronja Kari byde velkommen til 1200 nye medlemmer siden sidste EU-parlamentsvalg og fejre at det i december lykkedes at få et nej til afskaffelse af det danske retsforbehold.

Resultatet i december viser, at når vi rykker sammen, så kan vi give EU modstand!
Rina Ronja Kari

“Vi klatrede i lygtepæle og delte flyers i hele Danmark. Vi var til stede i medierne og på de sociale medier som aldrig før og vores kampagnebil kørte landet tyndt fra Bornholm til Skagen. Resultatet i december er ikke mindst takket være vores fælles ”“ og især jeres fantastiske indsats. Det viser, at når vi rykker sammen, så kan vi give EU modstand!”, sagde Rina Ronja Kari på talerstolen.

De mange nye medlemmer kan ses på deltagertallet til landsmødet, som er det største i to årtier.

Den stigende EU-skepsis kan også mærkes i befolkningen.

I går viste en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Børsen, at 33 procent af danskerne ville stemme nej til at være med i EU, hvis det var til valg i morgen. Det er en stigning i forhold til en tilsvarende måling, som Greens lavede i 2013, hvor kun 25 procent mente, at Danmark bør træde ud af EU.

På landsmødet skal Folkebevægelsen blandt andet vælge ny landsledelse og arbejdsplan for det kommende år, og så bliver bevægelsens Træskopris uddelt til en dansk og en international prismodtager, der har ydet en særlig indsats for EU-modstanden i det forgangne år.

>> Du kan følge med i landsmødet på temasiden her

Back To Top