fbpx Skip to content

– Helle tromler offentligt ansatte ned for EU

EU-modstanden er synlig de fleste steder i landet, når arbejdernes internationale kampdag fejres. Ved mindst 14 arrangementer 11 forskellige steder i landet ”“ København, Nørrebro, Nordvest, Hvidovre, Hillerød, Odense, Esbjerg, Århus, Viborg, Skive og Aalborg ”“ kan man møde Folkebevægelsen mod EU. Ved fem arrangementer går repræsentanter for Folkebevægelsen på talerstolen.

– Når Helle Thorning-Schmidt, regeringen og en stor del af Folketinget er i gang med at tromle de offentlige ansatte – én gruppe af gangen – ja, så er det ikke bare en idé, som de selv har fået, men derimod noget, som de har fået besked om fra EU, siger talsperson for Folkebevægelsen Rina Ronja Kari, når hun taler i Odense og Københavns nordvest-kvarter.
– Man skal dog ikke tro, at EU-tilhængerne i Folketinget er uden skyld. De har – med åbne øjne – tilsluttet Danmark Europluspagten, Finanspagten og alle de andre traktater, som betyder, at vi har overdraget væsentlige dele af den økonomiske magt til EU, og som betyder, at vi ikke bare kan ignorere, at EU-kommissionen mener, at vores lønninger er for høje.

Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsens landsledelse kommer også ind på regeringens politik i sin tale i Hvidovre og i Fælledparken, og bemærker, at man kan undre sig over, at den tilsyneladende gør, hvad den kan, for ikke at blive genvalgt:
– Men tilsætter man EU-perspektivet, bliver det til at forstå, hvorfor Helle, Bjarne og de andre gør, som de gør. For de har jo bundet landet op på en Finanspagt, skabt – ikke for at sikre velfærden – men for at sikre euroens overlevelse. En finanspagt der dikterer en budgetlov, der med automatiske korrektionsmekanismer holder det offentlige forbrug i ro, uanset om krisen giver øgede udgifter til f.eks. udbetaling af dagpenge og kontanthjælp. De har nikket ja til at traktatfæste en borgerlig liberal nedskæringspolitik. De har nikket ja til, at de ikke længere vil gøre andet end det, der kan accepteres i EU.

Jesper Morville fra Folkebevægelsens forretningsudvalg sætter også fokus på EU og finanspagtens betydning for forholdene på arbejdsmarkedet i sin tale i Fælledparken:
– De seneste måneder har tydeliggjort, hvor stor indflydelse, EU har tiltaget sig også over vores social- og arbejdsmarkedsforhold. Der går en lige linje fra EUs finanspagt til de gennemtvungne forringelser af lærernes vilkår. EU’s mål har altid været ”en stadigt snævrere Union”, der bygger på de fire ”friheder” (for arbejde, varer, kapital og tjenesteydelser). De senere år, ikke mindst årene fra finanskrisens start, har vist, hvordan EU virkeliggør målet. EU benytter krisen til at tiltage sig mere og mere magt og med pagt efter pagt afmontere velfærdsstaten og demokratiet.

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 26 70 18 16 / e-mail: rina@folkebevaegelsen.dk
Karina Rohr Sørensen, medlem af Folkebevægelsens landsledelse, på mobiltelefon 51 91 26 32 / e-mail: karina@folkebevaegelsen.dk
Jesper Morville, medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg, på mobiltelefon 23 63 35 37 / e-mail: jespermorville@mail.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 4

Her kan man møde Folkebevægelsen 1. maj 2013:

København (Fælledparken): Folkebevægelsen mod EU har bod i Byggefagenes Telt ved LOs 1. Maj i Fællesparken kl. 13.00-18.00 samt ved Rød 1. Maj ved Fælledparken i København kl.13..30-18.00. Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsens landsledelse taler ved Rød 1. Maj og Jesper Morville fra Folkebevægelsens forretningsudvalg taler ved 1. Maj på “Den Røde Plads” ved Blegdamsvej i Fælledparken, som foregår kl. 12.30-17.00.

København N: Folkebevægelsen mod EU har bod ved 1. Maj på Blågårds Plads på Nørrebro i København den 1. maj kl. 10.00-12.30,

København NV: Talsperson for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari holder taler ved 1. maj-morgenmødet i Nordvest Bogcafé, Frederikssundsvej 64, Kbh., NV ca. kl. 9.45 den 1. maj.

Hvidovre: Karina Rohr Sørensen fra landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU er blandt talerne ved 1. maj morgenmødet den 1. maj kl.7.30 på Risbjerggård, Hvidovrevej 241 i Hvidovre.

Hillerød: Folkebevægelsen mod EU har bod ved LOs 1. maj-arrangement på “Posen” i Hillerød den 1. maj kl. 10-14.

Odense: Talsperson for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari taler ved Rød 1. Maj, der foregår den 1. maj kl. 12.00-17.00 i Munke Mose i Odense.

Esbjerg: Folkebevægelsen mod EU Esbjerg komiteen har bod ved LOs 1. maj-arrangement den 1. maj kl. 14.30-17.00 i Gryden, Gl. Vardevej nær Stadion. Formand for 3F Esbjerg Transport Henning Overgaard taler.

Århus: Folkebevægelsen mod EU Århuskomiteen har bod ved LOs 1. maj i Tangkrogen i Århus kl. 14.00-17.00.

Viborg: Folkebevægelsen mod EU har bod ved LOs 1. maj ved Brænderigården, Riddergade 8 i Viborg den 1. maj kl. 13.30-17.00.

Skive: Folkebevægelsen mod EU Skivekomiteen har en bod ved LO og Socialdemokraternes 1. maj i Anlægget i Skive onsdag den 1. maj kl. 13-17.

Aalborg: Folkebevægelsen mod EU uddeler materialer ved morgenmødet i Socialisternes Hus (Søndergade 12) kl. 8.00-10.00 og LOs 1. Maj i Kildeparken kl. 14.00-16.00.

Back To Top