fbpx skip to Main Content

Korruptionsskandalen i EU

Eva Kaili, daværende vicepræsident for EU-Parlamentet, er blandt de anholdte.
© Europæiske Union, 2022

Kufferter med kontanter, mistænkelige møder og uheldige udtalelser. Hvordan gik det egentlig til, at Qatar og Marokko købte sig til indflydelse i EU-toppen?

Susanna Dyre-Greensite
Formand, Folkebevægelsen mod EU
20/01/2023

Bruxelles er i øjeblikket rystet over bestikkelsessagen, der skiftevis kaldes Qatargate og Marokkogate efter de to lande, der er under mistanke for at have infiltreret EU-systemet. Fire højtplacerede personer i EU-systemet er indtil videre anholdt, og flere er under mistanke.

EU’s traktater forpligter Danmarks støtte til EU’s udenrigspolitik ”aktivt og uforbeholdent”. EU’s udenrigspolitik er dermed Danmarks udenrigspolitik. Er EU’s og Danmarks udenrigspolitik da købt og betalt af disse fremmede lande?

Efterforskningens begyndelse

Den belgiske efterretningstjeneste VSSE fik i 2021 et tip fra en anden europæisk efterretningstjeneste om, at Marokko havde købt sig til indflydelse i EU-Parlamentet.
I foråret 2022 bryder belgiske agenter ind hos Pier Antonio Panzeri, en 67-årig italiener og NGO-boss, som også er tidligere medlem af EU-Parlamentet. Som medlem af EU-Parlamentet var han formand for Marokko-udvalget og Menneskerettighedsudvalget. Det gjorde Panzeri til EU-diplomatiets ansigt udadtil i Marokko.

Agenterne bryder ind, mens Panzeri ikke er hjemme. De finder en rullekuffert under hans seng med 7.601 50-euro-sedler. I garderoben gemmer der sig et pengeskab. I det finder de en bog, en dvd og en papkasse. Og 380.050 euro.

I alt fandt agenterne altså kontanter svarende til en værdi af over 5 millioner kroner hjemme hos Panzeri. De forlod stedet igen uden at efterlade sig nogen spor. Efterforskningen var i gang.

Suspekte rejser til Marokko

Panzeris telefon bliver nu aflyttet. Efterforskerne fanger blandt andet et telefonopkald mellem Panzeri og hans kone Maria Colleoni i juni 2022. Colleoni er på besøg i Marokko, og Marokkos ambassadør i Polen, Abderrahim Atmoun, er vært.

”Alt gik godt, vi blev behandlet som vigtige folk. Vi fik kaffe hos Atmoun,” beretter Colleoni.

Panzeri vil vide, om hun har ”set æskerne?”

Det har hun, forsikrer hun. Atmoun havde åbnet dem og vist hende indholdet. Så havde han puttet noget ekstra ned i og sagt, at det skulle betragtes som ”en gave fra Atmoun”.

De belgiske efterforskere mente dermed at have bevis for, at Panzeri modtog gaver i bytte for sin indflydelse i EU.

Det er ikke første gang, Panzeri-familien deltager i rejser planlagt af Marokko. I 2011 insisterer den Marokkanske ambassade i EU på, at Panzeri skal besøge en lejr med flygtninge fra Vestsahara. Det er nødvendigt, skriver marokkanerne i et lækket notat, så Panzeri kan fremstå neutral. Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario er nemlig allerede begyndt at kalde Panzeri for pro-Marokkansk, og han skulle nødigt afsløres som andet end fuldstændigt neutral i konflikten.

I 2014 tager Panzeri til Marokko for at modtage den prestigefyldte Wissam Alaoui-orden af Kong Mohammed VI selv. Samme dag modtager Abderrahim Atmoun også en medalje.

Suspekte rejser til Qatar

Panzeri familiens Marokkobesøg er langt fra de eneste rejser, der vækker mistanke.
Panzeris efterfølger i rollen som formand for EU-Parlamentets Menneskerettighedsudvalg, belgieren Marie Arena, tog i maj 2022 til Qatar. Qatar betalte hele rejsen. Også med på turen var den nu fængslede italiener Niccolò Figà-Talamanca, generalsekretæren for NGO’en No Peace Without Justice, som myndighederne mistænker for korruption, hvidvask og deltagelse i kriminelle netværk. Hans tur var også købt og betalt af Qatar.

Formålet med Arena og Figà-Talamancas rejse var at deltage i en konference planlagt af Qatars menneskerettighedsudvalg. Konferencen havde titlen ”Den Europæiske Union og menneskerettighederne”.

Det er ikke i strid med EU-regler at deltage i en tur fuldt betalt af et andet land. Der er dog krav om, at sådanne rejser skal rapporteres til EU-Parlamentet. Det gjorde Arena ikke. Arena giver sin sekretær skylden og siger, at der blot var tale om en administrativ forseelse.

Den samme administrative forseelse begik Arenas lands- og partifælle og kollega Marc Tarabella to år tidligere, når han ligeledes tog på en rejse til Qatar med det hele betalt af Qatar. Han havde rejst derned for at se stadionbyggeriet forud for VM.

Belgisk politi har ønsket at efterforske Marc Tarabella, som i januar derfor fik frataget sin parlamentariske immunitet. Arena har beholdt sin immunitet, men efter at detaljer om rejsen samt information om et mistænkeligt tæt forhold til Per Antonio Panzeri er kommet frem i pressen, har hun valgt at trække sig som formand for Menneskerettighedsudvalget.
Både Tarabella og Arena nægter sig skyldige i andet end administrative forseelser.

Hotelværelser og tykke kufferter

Det er ikke kun på udlandsrejser, at der foregår suspekte aktiviteter. Det sker også i EU’s hovedstad Bruxelles. Her har Qatars beskæftigelsesminister Ali ben Samikh Al-Marri et ynglings 5-stjernet hotel, Steigenberger Wiltcher’s hotel på den eksklusive shopping gade Avenue Louise.

Det er på dette hotel, nærmere bestemt i suite 412, at Al-Marri den 9. oktober 2022 mødes med Pier Antonio Panzeri og Panzeris tidligere assistent, den 35-årige Italiener Francesco Giorgi. Giorgi arbejder fortsat som rådgiver i den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet. Privat er han kærester med daværende næstformand i EU-Parlamentet, den 44-årig græker Eva Kaili.

Mødet den 9. oktober varer en time og tyve minutter. Hotellets overvågningskameraer viser, at Panzeri forlader mødet med en tykkere kuffert, end han den kom ind med.

Anholdelserne

Tidligt om morgenen den 9. december, anholder belgisk politi Francesco Giorgi. De venter, indtil Giorgi forlader sit hjem, som han deler med Eva Kaili. Hjemmet må de nemlig ikke ransage, fordi Kaili har parlamentarisk immunitet, som kun kan ophæves af EU-parlamentet, eller hvis hun tages på fersk gerning i ulovligheder.

Efter Giorgi anholdes, fortager politiet 16 ransagninger i Bruxelles. Hos Pier Antonio Panzeri finder politiet 600.000 euro i kontanter. Han bliver anholdt ligesom Niccolò Figà-Talamanca.
En fortvivlet Eva Kaili ringer til sin far og beder om hjælp. Faren indvilliger i at transportere en taske med flere hundred tusind euro i 50-euro-sedler gemt under bleer og en sutteflaske. Politiet anholder Kailis far, hvorefter ”fersk gerning ”-kriteriet er overholdt. Herefter ransager de Kaili og Giorgis hjem, hvor de finder 150.000 euro fordelt i kabine- og luksuskufferter. Eva Kaili arresteres klokken 17:09.

Hvad Qatar fik ud af det

Francesco Giorgi erklærer sig skyldig og fortæller om Qatars motiv. Qatar havde behov for at skabe et bedre omdømme i det internationale samfund forud for VM i Qatar. Kritikken har haglet ned over Qatar i årevis, fordi migrantarbejdere er blevet udnyttet på det groveste til at bygge fodboldstadions, hvilket har kostet i tusindvis af migrantarbejdere livet.
Qatar benyttede en tretrinsraket med deres ”venner” i EU: Første trin var at stoppe kritik fra andre lande, andet trin var at promovere positive sider af Qatar og tredje trin var at angribe andre lande.

Trinnet med at stoppe kritik virkede i det omfang, at flere kritiske udtalelser blev stemt ned i EU-parlamentet, et muligt resultat af korrupte politikeres indblanding. Trinnet med at promere positive sider virkede til fulde, da både Kaili og Arena skamroste Qatar for store fremskridt på arbejdstagerrettigheder. Tredje trin havde Qatar også stor succes med. Qatar kontrollerede i praksis flere magtfulde NGO’er med tætte forbindelser til EU-Parlamentets Menneskerettighedsudvalg. NGO’erne rapporterede ivrigt om problemer i lande, Qatar har fjendtlige relationer med.

Hvad Marokko fik ud af det

Lækkede dokumenter fra Marokkos ambassade i Bruxelles viser, at Marokko har forsøgt at bruge Pier Antonio Panzeri, som beskrives som ”en god ven af Marokko”, til at slå ned på kritik af Marokkos besættelse af Vestsahara. Det skulle være foregået, mens Panzeri stadig sad i EU-parlamentet.

Selv nægter Panzeri at have været korrupt, mens han sad i EU-Parlamentet. Han fortæller, at han først modtog penge fra Marokko, efter han ikke opnåede genvalg i 2019. Da var målet, ifølge Panzeri, selv at lobbye imod negativ omtale af Marokko i form af resolutioner.
I januar 2023 vedtog EU-Parlamentet en kritisk resolution om Marokko. Det er første gang det er sket i 25 år, og det skete altså først efter anholdelserne.

Skandalen fortsætter

Der kommer nærmest dagligt nye detaljer og nye navne frem i bestikkelsesskandalen. Individuelle retssager vil afgøre personansvar. EU-Parlamentet har også vedtaget kosmetiske ændringer i sine åbenhedsregler. Skandalens omfang gør det dog muligt allerede nu at slå fast, at EU-Parlamentet som helhed har et alvorligt troværdighedsproblem.

Denne artikel er oprindelig bragt i Folk i Bevægelse, februar 2023

Back To Top