fbpx Skip to content

Måling: Kold skulder til EU

Berlingske Tidende har i dag offentliggjort en meningsmåling gennemført 2.-4. oktober foretaget TNS-Gallup med dårligt nyt til EU-tilhængerne.

Euroen

Opbakningen til euroen er styrtdykket til historisk lave dybder. Var der folkeafstemning i dag ville 67 pct. stemme nej og kun 22 pct, stemme ja. Faldet har været konstant i Gallups målinger siden maj 2004.
46 pct. mener, at Danmark ville klare sig dårligere under finansielle kriser, som den nuværende, hvis vi var med i euroen, mens kun 10 pct. mener, at vi ville klare os bedre.

Den militære undtagelse

Opbakningen til EUs militære samarbejde er også faldet konstant Gallups målinger, siden den i 2007 og 2010 toppede med 64 pct. ja til afskaffelse af undtagelsen på området.
I dag vil 38 pct. bevare undtagelsen, mens 37 pct. vil afskaffe den.

Retsundtagelsen

Retsundtagelsen er der fortsat flertal fpr at afskaffe hos Gallup. Men også her er opbakningen til EUs retspolitiske samarbejde faldet markant siden det toppede i 2010 med 60 pct. ja til afskaffelse af undtagelsen.
I dag vil 39 pct. have undtagelsen afskaffet, mens 36 pct. vil bevare den.

Nej til tættere og mere forpligtende samarbejde

Da EU arbejder på et tættere og mere forpligtende samarbejde i EU, mere politisk og økonomisk union, der måske vil betyde traktatændringer, så har Gallup også spurgt til dette.
46 pct. synes ikke, det er en god idé, at Danmark deltager (23 pct. overvejende uenig og 23 pct. uenig), mens 35 pct. synes idéen er god nok (24 pct. overvejende enig og 11 pct. enig).
Modstanden er mest markant blandt kvinderne, i region Hovedstaden og region Syddanmark og blandt de vælgere, som ved sidste folketingsvalg stemte på DF, EL, SF, Socialdemokraterne og de Konservative.

Kilde: Berlingske

Back To Top