fbpx Skip to content

Norge: 71,1 pct. nej til EU

71,1 pct. af de norske vælgere siger nej til EU-medlemskab, viser den seneste meningsmåling gennemført af analysevirksomheden Sentio for dagbladet Nationen. Det er næste fem pct. mere end Sentios måling for to måneder siden, hvor 66,2 pct. nej blev betragtet som rekordhøjt. Kun 18,7 pct. siger ja i dag.

Halvdelen af den seneste måling blev gennemført inden terroraktionerne i Oslo og Utøya den 22. juli og resten efterfølgende. Inden de tragiske begivenheder ville 73,4 pct. stemme nej og kun 17,1 pct. ja. Efterfølgende vill 68,8 pct. stemme nej, mens 20,1 pct. ville stemme ja.
“Du kan faktisk se en lille sympatieffekt for Stoltenberg som sådan”, siger professor og valgforsker ved Universitetet i Bergen, Frank Aarebrot til Nationen. Aarebrot tror, at eventuelle svingninger i EU-opslutningen vil blive kortvarige. Han vurderer desuden, at den økonomiske krise i EU og eurolandene er en afgørende årsag til den stigende EU-modstand.

Læs mere hos…
Sentio – klik her!
Nationen – klik her!
Nei til EU (Folkebevægelsens søsterorganisation) – klik her!

Back To Top