fbpx
skip to Main Content

Studehandel om Parlamentets formand

Idag valgte EU-parlamentet den tyske socialdemokrat, Martin Schulz (SPD), til ny formand for EU-parlamentet, som dermed afløser den konservative og kvindefjendske katolik Jerzy Buzek.

Valget af Schulz er dog ikke udtryk for en ny venstreorientering i EU, men er et eksempel på de mange studehandler, der foregår i EU-parlamentet.

Siden 80’erne har de to største grupper, socialdemokraterne (S&D) og de konservative (EPP), der tilsammen udgør et flertal i parlamentet, haft en aftale om at dele formandsposten mellem sig.

Selvom parlamentets medlemmer vælges for en periode af fem år vælges parlamentets formand kun for en halv parlamentsperiode. Dermed kan hver af de to politiske grupper få 2,5 år med formandsposten.

Hvis aftalen skal overholdes, indebærer det, at såfremt det er den konservative gruppes tur til at få formandsposten, så vil den socialdemokratiske gruppe undlade at stille med en modkandidat til posten – og i stedet giver de deres stemmer til den konservative kandidat.

Back To Top