fbpx Skip to content

Træskopriser til norske AUF og Afrika Kontakt

Hvert år uddeler Folkebevægelsen mod EUs landsmøde en dansk og en international træskopris til personer eller organisationer som har stået fast på eller gjort en særlig indsats overfor EU og EUs uhyrligheder.

Lørdag aften på landsmødet i Gladsaxe fik Morten Nielsen fra solidaritetsorganisationen overrakt den danske træskopris fordi organisationen sætter fokus på EU’s opførsel i Afrika. Herunder på den skandaløse fiskeriaftale, som EU har indgået med Marokko om at udnytte farvandene i det marokkansk besatte Vestsahara i strid med international lov.

Og søndag middag blev den internationale træskopris givet til AUF (Arbeidernes Ungdomsfylking), som er DSU’s norske søsterorganisation. Den blev overrakt af MEP Søren Søndergaard til Torunn Husvik fra AUF, som også er næstformand for Folkebevægelsens norske søsterorganisation Nei til EU.
– Arbejdernes Ungdomsforbund ”“ som vi vil sige på dansk ”“ er i dag Norges største politiske ungdomsorganisation. Den spiller og har spillet et central rolle i den norske EU-modstand, sagde Søren Søndergaard blandt andet i sin begrundelse for uddelingen.

Læs mere af Sørens tale – klik her!

Back To Top