fbpx
skip to Main Content

Tysk dom sætter kæp i hjulet på EU’s genopretningsfond

Foto: Pixabay

Tysk forfatningsdomstol i Karlsruhe besværliggør EU’s planer

Det er således op til en domstol i Tyskland at beslutte, hvordan fremtidens EU skal se ud.

Af Susanna Dyre-Greensite,
Formand, Folkebevægelsen mod EU

Fredag besluttede den tyske forfatningsdomstol, som hører hjemme i byen Karlsruhe, at Tyskland skal vente med at godkende fælles låneoptag i EU. Det kan skabe store problemer for EU-toppens planer om den billionstore genopretningsfond.

Genopretningsfond på 5.600 mia. kroner i fare

I sommer blev stats- og regeringscheferne (Det Europæiske Råd) enige om at lave en genopretningsfond på 750 mia. euro (5.600 mia. kr.). Denne skulle finansieres gennem fælles låneoptag i EU – noget, der aldrig er praktiseret før i EU’s historie.

Vedtagelsen af genopretningsfonden blev kaldt for EU’s Hamilton Øjeblik, med reference til det tidspunkt i amerikansk historie, som historikere ofte definerer som starten på, at USA blev til en egentlig føderation. Efter den amerikanske revolution fik finansminister Alexander Hamilton vedtaget, at staterne skulle optage fælles gæld. Den gensidige økonomiske afhængighed, som fælles gæld skaber, ser mange altså som endnu et skridt med EU’s forenede stater.

Inden genopretningsfonden kan tages i brug, er det dog nødvendigt, at samtlige EU-landes parlamenter godkender, at EU må låne penge. Det er denne beslutning, der er blevet sat på pause i Tyskland.

Den tyske skepsis

Den tyske parlamentet (Bundestag) havde egentlig godkendt, at EU måtte låne penge, og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier var klar til at underskrive beslutningen, da den tyske forfatningsdomstol sagde stop.

Den tyske forfatningsdomstol vil først undersøge en klage bragt af en civilsamfundsorganisation og af det højrenationalistiske AfD-parti. De hævder sammen, at fælles låneoptag strider imod EU’s egne traktater.

Artikel 311 i Traktaten om den europæiske unions funktionsmåde siger nemlig: “Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.
Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.
[1] Egne indtægter er medlemslandenes kontingentbetalinger til EU, en del af tolden på varer fra ikke-EU-lande og fra 2021 også en form for EU-skat på plastik. De omfatter ikke gældsstiftelse.

Når EU vil ”gennemføre sin politik” ved hjælp af gældsstiftelse frem for egenindtægter, er det altså traktatstridigt. Sådan lyder argumentet i hvert fald fra dem, der har bragt sagen.

EU-Kommissionen hævder imidlertid, at artikel 311 ikke er aktuel, siden genopretningsfonden ikke er en del af det almindelige budget men i stedet et engangsbeløb. Desuden, mener Kommissionen, er der plads til fortolkning af artiklen.

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har tidligere dømt, at EU har handlet imod egne traktater. Derfor venter alle i spænding på, hvad de kommer frem til denne gang.

Mulige resultater

Et muligt scenarie er, at Karlsruhe-domstolen giver EU-Kommissionen ret, og Tyskland kan fortsætte godkendelsesproceduren som planlagt. Det er muligt, at Karlsruhe-domstolen vil bede EU-domstolen om deres vurdering først.

Hvis Karlsruhe når at afgive sin dom inden juni, og dommen siger, at Tyskland kan fortsætte som planlagt, vil denne sag ikke have nogen betydning for EU’s genopretningsfond. Den illustrerer alligevel Tysklands magt i EU-spørgsmål, samt at EU ikke uimodsagt kan agere i strid med egne traktater. Det er relevant viden for fremtidige udvidelser af EU’s magt.

Hvis Karlsruhe afgiver sin dom efter juni, og dommen siger, at Tyskland kan fortsætte som planlagt, vil sagen have den betydning, at fondens udbetalinger bliver udskudt. Dette vil formentlig være problematisk for lande, der allerede har budgetteret med pengene fra fonden.

Et andet muligt scenarie er, at Karlsruhe helt afviser, at Tyskland må indgå i fælles gæld. Dette ville være skrækscenariet for tilhængerne af genopretningsfonden, som kræver enstemmighed i EU.

Det er svært at forstille sig helt, hvad konsekvenserne af en sådan dom vil være. Nogle spekulerer i, at EU ville igangsætte en hasteændring af traktaterne for at få genopretningsfonden igennem alligevel.

Et tredje scenarie er, at Karlsruhe-domstolen siger, at Tyskland godt må indgå i fælles låneoptag, men kun under visse betingelser. Hvis Tysklands deltagelse bliver betinget, falder EU-toppens drømme om en finanspolitisk union til jorden.

Det er således op til en domstol i Tyskland at beslutte, hvordan fremtidens EU skal se ud.[2]

 

 


[1] Lissabontraktaten, side 211 https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx

[2] Læs mere om sagen (engelsk): https://www.euronews.com/2021/03/30/the-german-constitutional-court-has-blocked-the-eu-s-recovery-fund-what-happens-now

Back To Top