fbpx Skip to content

Blokerer handelsaftalen fra Helvede: Østrig giver EU modstand

Foto: CSIRO / Wikimedia Commons
Foto: CSIRO / Wikimedia Commons

Parlamentsmedlemmer i Østrig giver EU modstand ved at kræve, at den østrigske regering nedlægger veto mod EU’s handelsaftale med Mercosur-landene.

Østrigske politikere mener ikke, at handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene lever op til kravene fra Paris-aftalen. Dette har resulteret i, at alle partier i det østrigske parlament fra yderste højre til yderste til venstre, med undtagelse af et af Østrigs hovedpartier, har afvist at godkende aftalen.

Mercosur inkluderer fire de sydamerikanske lande Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Et femte medlem, Venezuela, er i øjeblikket suspenderet.

Jubel over beslutningen

Jörg Leichtfried fra det østrigske socialdemokrati (SPÖ) hylder beslutningen som en “stor succes for forbrugere, miljø og dyrevelfærd samt menneskerettigheder”, fordi handelsaftalen er dårlig for klimaet og arbejdstagerrettighederne i Sydamerika.

Østrigs fagforbund ÖGB har ligeledes kæmpet mod aftalen med argumenter om, at den ikke garanterer ordentlige vilkår og rettigheder for arbejdstagere og heller ikke taget hensyn til miljøet, samt at aftalen udelukkende fokuserer på industriens interesser.

Også Monika Vana fra Østrigs grønne parti roser afgørelsen, der tager afstand fra EU’s ellers forkullede klimapolitik.

Kun få støtter handelsaftalen

Østrigs industrisammenslutning har imidlertid støttet Mercosur-aftalen og advaret mod “populistisk bekæmpelse og frihandelsmyter”.

Det liberale parti Neos er alene om at afvise et veto og opfordrer i stedet til, at handelsaftalen genforhandles.

Andre lande følger efter

Både Frankrig, Luxembourg og Irland har ligeledes advaret om, at man vil afvise aftalen, hvis Brasilien ikke gør mere for at begrænse afbrændingen af regnskoven i Amazonas.

Dertil har franske fagforeninger langet ud efter aftalen, fordi den kan få enorme økonomiske konsekvenser for de franske landmænd, der ikke vil kunne konkurrere med de sydamerikanske fødevarepriser.

Allerede EU’s største handelspartner

EU er allerede Mercosur-landenes største handelspartner, og stod sidste år for 20,1% af Mercosur-landenes handel med fødevarer og tobak. Handelsaftalen, der dækker 780 millioner mennesker, sigter mod at fjerne handelshindringer så som told og moms mellem EU og Mercosur-landene. Det har taget 20 år at få handelsaftalen på plads, og EU har beskrevet aftalen som den hidtil største.

Vi skal presse de danske politikere

Uden støtte fra enhver regering i EU kan Mercosur-aftalen ikke ratificeres.

Selvom Østrig foreløbigt har nedlagt veto mod handelsaftalen, er det stadig for tidligt at ånde lettet op. Erfaringer fra tidligere handelsaftaler viser nemlig, at det kan være rigtig svært at sige fra over for EU’s handelsaftaler.

Senest i 2016 sagde Vallonien (den sydlige, fransktalende del af Belgien) fra over for handelsaftalen mellem EU og Canada, CETA, men et massivt pres fra EU fik dog hurtigt Vallonien til at “makke ret”.

Skal handelsaftalen mellem EU og Mercosur derfor stoppes, bør flere EU-lande nedlægge veto. Netop derfor skal vi presse det danske folketing til at sige fra over for aftalen. Der er nemlig dér, vi kan gøre en forskel.

Sådan kan du gøre en forskel

Du kan være med til at få aftalen stoppet, og der er meget, du kan gøre: Skrive læserbreve, gå på gaden for at demonstrere, dele Folkebevægelsen mod EU’s budskaber om EU-Mercosur på de sociale medier, blive klimaaktivist, starte en underskriftindsamling og meget mere.

Er du generelt træt af EU’s manglende manglende indsats over for klimaet?

Så bliv medlem af Folkebevægelsen mod EU og støt kampen for en renere fremtid med klimaet i fokus.

Lige nu kan du blive medlem for kun 50 kr. resten af året.

Klik HER og meld dig ind nu!

Vil du læse mere om handelsaftalen mellem EU og Mercosur?

Klik HER og læs vores tidligere artikel om handelsaftalen
Klik HER og læs vores kandidat Susanna Dyre-Greensites artikel i Ræson
Klik HER og læs artiklen i BBC som er brugt til denne artikel

Kilde: BBC

Skrevet af Ditte Marie Gyldenberg Ovesen

Back To Top